Den uundværlige hjælper
Mikrobølgeovnen er efterhånden blevet fast inventar i vores hjem, og med god grund. For den fungerer som den perfekte hjælper i en hverdag som ofte er travl, og hvor nemhed er et nøgleord. Hvad end du bruger den til at lave popcorn, varme færdigretter, stege bacon, varme babymad eller gøre flæskesværene sprøde igen, så fungerer den næsten altid, og fejler næsten aldrig.
Hvor man ellers skulle smide resterne fra dagen før i ovnen, og vente i halve og hele timer på at det hele blev varmt igen, så kan man på få minutter få varm mad i mikrobølgeovnen. En traditionel ovn består af et varmelegeme eller to, som varmer ovnrummet op. I en mikrobølgeovn er konstruktionen anderledes, og består af et vakuumrør og en bølgeleder. De spiller sammen og sørger for at sende stråler af energi ind i maden, hvor det får molekylerne til at bevæge sig og skabe varme. Så hvor en traditionel ovn varmer udefra og ind, så varmer en mikrobølgeovn indefra og ud.
Og selvom vi snakker om mikrobølger og stråling, så er det ikke noget der er farligt, oh maden bliver ikke mindre sund af at blive varmet i en mikrobølgeovn.
Mikroovn vs. mikrobølgeovn
Hvis der er to begreber der nemt bliver forvekslet og blandet sammen, så er det mikroovn og mikrobølgeovn, og det er på trods af at de ikke rigtig har noget med hinanden at gøre, og så alligevel. Hvis vi tager den helt oppe fra, så er en mikroovn en almindelig ovn, der bare er i mindre størrelse. Det kan være super smart hvis man ikke har behov for at lave flæskesteg eller andre store ting, men bare varme småretter o.lign. i sin ovn, eller hvis man ikke har så meget plads at gøre godt med. En mikrobølgeovn er som nævnt tidligere, anderledes bygget op og varmer maden på en anden måde. Der hvor forvirringen bliver total er når mikrobølgeovne også har en mikroovn funktion, så det ender med at være en slags kombiovn.
Det nemmeste er dog at sige at en mikroovn er en normal ovn i mindre format, og en mikrobølgeovn varmer via mikrobølger frem for et varmelegeme. Dine popcorn bliver i øvrigt super sløje hvis du putter dem i en mikroovn.
Hvad skal man ikke putte i en mikrobølgeovn?
Selvom en mikrobølgeovn er taknemmelig, også ift. hvad du putter i den, så skal du dog også være opmærksom på hvad du reelt set putter i, for det er ikke alt der harmonerer med de effektive mikrobølger.
- Sølvpapir eller aluminiumsfolie
Bølgerne bliver reflekteret i folien, og kan betyde at der opstår flammer.
- Plastikposer, plastbeholdere og plastikfolie
Plastik og mikrobølger er et ret stort no-go. Det gælder alt fra plastikbeholdere, plastikposer og plastikfolie. Dog findes der varianter der godt kan tåle at komme i mikrobølgeovnen.
Du kan faktisk godt koge æg i en mikrobølgeovn, men det er lettere sagt end gjort, og ikke helt uden farer. Du skal sørge for at pakke ægget helt ind i sølvpapir, og så nedsænke det helt i vand, så hele ægget er dækket. Bliver ægget dog ikke pakket ordentligt ind i sølvpapir, så bliver ægget opvarmet indefra, og vil hurtigt eksplodere. Ligeledes, hvis ikke ægget er helt nedsænket i vand, så kan der opstå gnister og i værste tilfælde flammer.
Mikrobølgeovne på tilbud
Det er altid irriterende at betale for meget for en vare, og altid en lille sejr når man finder det helt rigtige produkt, til den helt rette pris. Derfor er det en god idé at holde øje med vores side her, for her sørger vi for at samle gode tilbud så du kan finde en billig mikrobølgeovn. Mikrobølgeovne kan købes i en lang række forskellige butikker som f.eks. Elgiganten, POWER, Punkt1, Bilka, føtex, Kvickly, Harald Nyborg, Biltema, og Wupti.
Hvad end du er på udkig efter en mikrobølgeovn fra Melissa, Samsung, Electrolux, AEG eller et helt fjerde mærke, så kan du altid finde gode tilbud her på siden.