Tilbud på yoghurt
Hos dagligvareforhandlere finder du et bredt udvalg alt efter hvad den skal bruges til. Vi har lavet overblikket over de gode priser for dig, så du behøver bare vælge din foretrukne yoghurt og så ser du nemt, hvor du finder den til den bedste pris.
Hvad er yoghurt?
Yoghurt er et syrnet mælkeprodukt, som er hvid med en cremet konsistens. Den fremstilles ved hjælp af bakterier eller kulturer som fermenterer mælken, som typisk er komælk. Den er rig på protein, B-vitamin, mineraler, calcium og probiotiske bakteriekulturer, som er med til at holde din tarmflora og immunforsvar i skak. Yoghurtens høje indhold af kalk, er godt for knogler og tænder. Yoghurten som er et syrnet mælkeprodukt, findes i flere forskellige udgaver, f.eks. som ymer, ylette, tykmælk, kærnemælk, creme fraiche, græsk yoghurt, kvark og skyr. Den kan spises naturel, som den er, eller som lækkert mellemmåltid med f.eks. frugt, bær, müsli eller granola. Det smager dejligt og er blevet meget populært, især som en del af morgenmåltidet eller i en brunch. På caféerne kan du ofte finde små glas med den cremede hvide spise, toppet med frisk frugtsalat eller granola. Den fungerer også godt i en smoothie, blendet med dine favoritfrugter. Yoghurt findes også i flydende drikkeform, som er praktisk, hvis du er på farten og vil have et hurtigt måltid, uden at skulle sidde med en ske og spise. Her er sukkerindholdet dog ofte lidt højere, pga. den tilsatte smag og frugt. Kalorieindholdet i drikkeyoghurt er ofte også forholdsvis højt. Indenfor de sidste år er frozen yoghurt også blevet udbredt i Danmark, som et lidt sundere alternativ til den almindelige isdessert, baseret på mælk eller fløde. Der findes flere forskellige yoghurtprodukter som f.eks. disse:
- Yoghurt naturel
- Frugtyoghurt
- Drikkeyoghurt
- Yoghurtdrik på dåse
- Frozen yoghurt
Yoghurt naturel
Denne type er populær som morgenmad, da den neutrale og syrlige smag er let at peppe op med f.eks. frisk frugt i små stykker, bær, müsli, eller hakkede nødder. Denne type uden anden smag end den syrlige mælkesmag, kan også bruges i flere forskellige madvarer, f.eks. boller, hvor yoghurten tilsættes dejen og giver en god fugtighed til brødet. Den kan også bruges i dressing og i flere retter, som f.eks. den indiske favorit butter chicken. Her bruges den i marinaden til kylling, sammen med en masse krydderier. Den bruges også i den græske tzatziki, hvor den drænes gennem et net, så vallen sies fra, og yoghurten bliver mindre flydende. Herefter blandes den med revet agurk, dild, hvidløg og olivenolie. I dag findes der dog i de fleste dagligvarebutikker og supermarkeder drænet græsk yoghurt, med forskelligt, lavt fedtindhold. Den kan bruges med det samme, uden at den først skal drænes. Yoghurten kan også erstatte den mere fedtholdige creme fraiche eller flødeskum, som friskt tilbehør til et dejligt stykke tærte.
Frugtyoghurt
Frugtyoghurten blev introduceret i Danmark omkring 1918, hvor mejerierne forsøgte sig med at tilsætte frugt og bær, men da det blev forbudt at tilsætte noget til produkter af mælk og fløde, stoppede det igen i 1925 og helt frem til 1964. Da danskernes forbrug af mælkeprodukter var faldet drastisk i denne periode, blev det igen i besluttet at mejerierne måtte tilsætte en række frugter og bær til yoghurten. I dag findes der frugtyoghurt med mange forskellige smage af frugter og bær, f.eks. jordbær, appelsin, ananas, mango, rabarber, skovbær, pære og banan, vanilje og mange flere.
Drikkeyoghurt
Denne tyndtflydende udgave af yoghurten er blevet populær, både pga. smagen men også pga. det ret høje indhold af protein, som flere drikkeyoghurter har. Denne yoghurt køber man på mindre flasker, hvilket gør den nem og praktisk at have med i tasken, hvis du får brug for en hurtig mæthedsfølelse, og ikke har tid til at skulle spise yoghurten med ske. I drikkeudgaverne er sukkerindholdet dog ofte noget højere. Faktisk indeholder nogle drikkeyoghurter lige så meget sukker som sodavand. Så vil du undgå for mange kalorier, er drikkeyoghurten ikke den bedste løsning, da indholdet af disse ofte også er højere end i f.eks. yoghurt naturel.
Yoghurtdrik på dåse
Dette produkt er særligt populært hos den mellemøstlige del af befolkningen og findes ofte i køledisken hos grønthandlerne og markeder med importerede fødevarer fra de mellemøstlige lande bl.a. Iran og Tyrkiet. Drikken Ayran kommer fra Tyrkiet og er lavet af yoghurt blandet med vand og kan være tilsat salt, mynte eller andre urter. Den findes på køl i et plasticbæger med folietop.
Frozen yoghurt
Den frosne udgave af yoghurten er en populær dessert, og mange steder kan man finde de såkaldte fro-yo-barer, hvor man selv fylder sin frosne yoghurt, med eller uden tilsat smag på et bæger og vælger mellem alle de forskellige toppings. Her kan man ofte vælge mellem alt lige fra bær og frugtstykker, til drys med forskellig smag, granola, kiks og chokoladeknapper.
Hvor kommer yoghurt fra?
Der er forskellige fortællinger om hvor yoghurten oprindeligt stammer fra, men det siges at den kom fra Balkan, og blev kendt som bulgarernes drik. Da yoghurten bl.a. indeholder bakterien Lactobacillus Bulgaricus, kunne det tyde på, at der er noget om snakken. Det siges også at der fandtes yoghurt som del af nærmest alle måltider hos Osmanerne, som beboede den del af verden, der i dag er Tyrkiet.
Hvem opfandt yoghurt?
Yoghurten eksisterede allerede, men begyndte i 1919 at blive industrielt produceret i Barcelona, af en græske entreprenør. I Danmark kom yoghurten som vi kender den, på markedet omkring 1960’erne.
Er yoghurt sundt?
Ja, medmindre du i decideret intolerant overfor mælkeprodukter, så er proteinen og i særdeleshed de mange gode bakterier i yoghurten sunde for din krop og immunforsvaret, så hvis bare du sørger for at vælge de fedtfattige udgaver, uden for meget tilsat sukker, er yoghurt faktisk en god kilde til de sunde bakterier og er med til at starte din dag på en sund måde.
Hvorfor hedder det yoghurt?
Ordet kommer af det tyrkiste ord yogurt, som betyder tykmælk.
Hvilken yoghurt er bedst?
Hvis du sørger for at vælger en type uden for højt fedt- eller sukkerindhold, er disse de bedste for din sundhed. Når det er sagt, er det jo i sidste ende din personlige smag der afgør, hvilken type yoghurt du foretrækker.
Yoghurt på huden?
Yoghurten har faktisk flere anvendelsesmuligheder, end bare som en fødevare. Er du uheldig at være blevet solskoldet, er den kølende yoghurt en god lindring, når den smøres på huden i et tykt lag. Og trænger din hud i ansigtet til fugt, kan den også bruges som ansigtsmaske, der endda virker beroligende på huden, når den blandes med f.eks. en teskefuld honning og lidt havregryn.
Er yoghurt dyrt?
Det er det ikke, men der findes både små og dyre kartoner eller bøtter med yoghurt og omvendt også større mængder til billige penge. Der er et bredt udvalg og i begge ender af prisskalaen hos de forskellige dagligvareforhandlere og hos supermarkederne. Kig hos f.eks. føtex, fakta eller Bilka, og se hvad ugens udvalg af billig yoghurt byder på. De bedste tilbud finder du her på siden. Hvad er forskellen på yoghurt og skyr? Skyr indeholder tæt på dobbelt så meget protein som yoghurt og er højere i indholdet af kalorier. Så skyren vil altså have en mere mættende effekt end yoghurt. Skyren kommer fra Island og indeholder nogle andre bakterier, der har oprindelse derfra, end yoghurt, og er mere tyk og cremet i konsistensen.