Tilbud på ost

Ost på tilbud

Her finder du overblikket over tilbud fra de populære tilbudsaviser! Skal du bruge emmentaler, cheddar, brie eller en skiveost til morgnmad, frokost eller i en ret til aftensmaden? Se de mange tilbud på skønne oste lige her på siden!

Tilbud på ost

Nogle elsker ost med masser af smag og duft som gouda, Primadonna, cheddar, emmentaler og brie ost, mens andre hellere sætter tænderne i en mild og blød skæreost eller flødeost.

Klassikeren på brødet

Du kommer ikke udenom det! Siger du en sand klassiker på tallerkenen siger du en ostemad. Både på et godt stykke franskbrød eller på rugbrød fungerer osten, hvad enten den er i skiver, stykker, cremet smørepålæg eller som en blok ved siden af. Det er ikke alle der er vilde med ost, men har du først sat tænderne i en god ostemad og kunne du lide smagen, vil den svær at komme udenom i fremtiden. Se alle de forskellige oste på tilbud hos dagligvareforhandlerne i denne uge både i varianter som er økologiske eller ej.

Ost i lange baner

Oste er der mange af og der er lige så mange meninger om, hvilken én der smager bedst og i hvilken sammenhæng. Nogle vil hævde, at en ost skal have masser af smag og duft mens andre hellere sætter tænderne i en blød og mild ost, der er cremet eller måske endda som smøreost. De fleste lande vil kunne præsentere en special ost, som spises i særlig høj grad lige dér og heldigvis er et godt udvalg af disse da også tit at finde i køledisken i dit supermarked. Og man bruger jo også ofte ost, når man laver nemme og klassiske retter, som de fleste i familien er vilde med. På pasta Bolognese bliver oplevelsen fuldendt med en god omgang parmesan på toppen, og laver du burgere, smager den bare lige en tand bedre, hvis du putter en skive cheddar på bøffen. Den græske salat skal have feta og pizzaen skal toppes med mozzarella. Skal du lave en lækker og cremet pastaret, kan du med fordel bruge en flødeost, fra BUKO eller Philadelphia. Men der findes som bekendt mange forskellige typer af ost. Nogle af de mest kendte oste herhjemme er bl.a:
 

  • Brie
  • Burrata
  • Cheddar
  • Danbo
  • Emmentaler
  • Fetaost
  • Salatost
  • Flødeost
  • Gedeost
  • Gorgonzola
  • Gouda
  • Havarti
  • Hytteost
  • Mozzarella
  • Parmesan
  • Pecorino
  • Rygeost
  • Rødkitost
  • Smelteost

Hvad er ost?

Et mejeriprodukt fremstillet af mælk fra køer, bøfler, geder eller får. Langt det meste ost der produceres, er med mælk fra sortbrogede køer. Ost findes I en lang række forskellige udgaver med forskellig smag, konsistens og form. Konsistensen bestemmes af mælkens protein der hedder casein, indholdet af valle, osteløbe og mælkefedt. Fremstillingen sker ved opvarmning af mælk som tilsættes osteløbe og sommetider skimmel- eller bakteriekulturer. Mælken vil herefter stivne, og blive ligesom budding i konsistensen, hvorefter den så skæres i tern, vallen sies så fra og massen tilsættes salt. Til sidst presses osten til den ønskede form.

Hvor mange slags ost findes der?

Der findes over 1000 ostetyper som produceres rundt omkring i verden. Typen defineres både af tekstur, smag m.m. men også af hvilken mælk den er lavet af, hvilket dyr mælken kommer fra, hvad det har spist og levet af, om det er pasteuriseret, indhold af fedt og hvor længe osten er lagret. Mange ostetyper fås i forskellige udgaver, f.eks. med krydderier som peber, andre urter, chili, hvidløg, purløg, nødder, kommen, tørret frugt eller bær og røg.

Producenter er der mange af og det samme med mærkerne. Nogle af dem som du vil møde i supermarkedet er bl.a: Président, Castello, Mammen, Klovborg, RIberhus, Puck, Løgismose, Castello, Philadelphia, BUKO, Den Leende Ko, Tistrup, Tebstrup, Soignon, Milbona, Karolines Køkken, Galbani, Zanetti, Italiamo, Løgismose, Gundestrup, Saint Albray og mange flere. 

Find oste i alle supermarkeder og dagligvareforhandlere, som f.eks. fakta, MENY og Bilka.

Hvordan får ost sin smag?

Smagen dannes primært ud fra de mælkesyrekulturer der findes i osten. De kraftigste oste er dem der har lagret i længst tid. De fleste modnede oste gennemgår en fermenteringsproces to gange, hvor flere forskellige mikroorganismer og enzymer tilsammen bidrager til nedbrydningen af den friske ostemasse. Man inddeler også oste efter om de er milde, mellemlagrede eller lagrede. Det hænger typisk sådan sammen, at jo længere lagring, jo kraftigere smag og duft – eller lugt. På den måde dannes et væld af forskellige smage i ostene. Lagres osten kun kort tid vil smagen oftest være mild både i smag og duft. Faktisk findes der mere end 600 forskellige naturlige smagsstoffer i ost. 

Hvilken slags ost smager bedst?

Det er en smagssag hvilken eller hvilke oste der smager bedst. Men er du åben for at spise ost og er nysgerrig på de forskellige specialiteter, vil det faktisk være muligt for selv den mest stædige ostemodstander at finde én de kan lide. Hos dagligvareforhandlerne, er der masser af forskellige varianter at vælge mellem, så hold øje, og find gode oste, der falder i god smag hos alle i familien. Og til skarpe priser.

Hvorfor står der et tal på ostepakken?

Når du køber Klovborg, Mammen eller Riberhus, og kigger på pakken, vil du typisk se et plus på emballagen. Dette betyder indhold af fedt, kulhydrat og protein i osten. Er der et procenttegn, kan du se ostens samlede fedtindhold. Så en ost med f.eks. tallet 30+ vil derfor indeholde 16% fedt, mens en ost med tallet 45+ vil indeholde 27% fedt.

Findes der ost til vegetarer og veganere?

Som med mange andre fødevarer, er der masser af alternativer, hvis man skal bruge ost, som ikke indeholder mælk eller andre allergener. Dette kan være vigtigt for dem, som ikke alle tåler eller ønsker at spise, af sundheds- eller diætmæssige grunde. Den vegetariske eller veganske ost er ofte produceret ved hjælp af den fermenterede udgave af svampen Mucor miehei. Står du i supermarkedet, kan du f.eks. kigge efter mærker som Naturli’, Violife, Spir, Simply og Herbivora, der hver især producerer ost uden animalsk indhold.

Hvorfor lugter ost?

Nogle typer ost, har en mere tydelig duft eller lugt end andre. Og det er selvfølgelig meget individuelt, om man mener at en ost dufter eller lugter godt eller skidt. Hvor osten for nogle næser kan være ekstremt stærk eller nærmest ubehagelig, kan den for andre dufte himmelsk. Lugten vil for nogen endda gøre visse oste fuldstændig uspiselige. Det er derfor meget individuelt, hvilke oste der er anses for at være stærkt lugtende. Dog er oste som f.eks. Roquefort én der skiller vandene, med sin kraftige lugt. Lugt I ost opstår af lugt- og smagsmolekyler, der svarer til dem der findes i rådnende fødevarer. Det er derfor helt naturligt, når man bliver frastødt af en kraftigt lugtende ost. Dette sker, fordi hjernen per automatik sammenligner lugten med råddenskab. Dog er smagen heldigvis en helt anden, for ellers ville oste ikke være så populære som de er. 

Den folkekære danske sanger Sebastian, har lavet sangen "Ostesangen" til musicalen Skatteøen, hvor han synger om de mange oste, verden har at byde på, og hvor meget han elsker dem alle. Den alsidige spise er både nem at elske og samtidig nem at tage med ud på eventyr, sammen med en flaske vin og et godt brød man kan brække stykker af.

Hvorfor er der huller i ost?

Når osten bliver fremstillet af mejeristen, blandes både mælk og nogle forskellige mikroorganismer og ved den efterfølgende lagring, danner nogle af mikroorganismerne luftbobler, der i sidste ende, når osten størkner, bliver til huller i osten. Dyrets foder, f.eks. hø og halm, kan også have indflydelse på, om osten har huller eller ej. 

Hvor længe kan oste holde?

Hårde oste som f.eks. parmesan og pecorino har en længere holdbarhed end bløde oste som f.eks. gedeost og brie. Brug din sunde fornuft, din næse og smagsløg, og så ved du, om din ost stadig er ok at spise.

Hvordan ved man om ost er for gammelt?

Hvis den smager forkert eller dårligt og tydeligt virker anderledes end ellers, bør du som udgangspunkt smide den ud. En hård ost kan også godt spises, selvom der er en smule mug på, hvis du skærer det fra. Men er der mug på en blød ost, skal du ikke spise den, men smide den ud med det samme. Det meste ost kan ofte spises selv lang tid efter den er udløbet. Hvis du opbevarer den i en lufttæt boks eller plasticpose, kan du have glæde af osten i lang tid.

Kan man fryse ost?

Det siges at oste med fedtindhold på mere end 25% er velegnede til nedfrysning. Nogle slags er billigere, jo større stykke man køber. Måske spiser du ikke så meget ost, at du kan nå at komme gennem det hele, før den bliver tør eller kedelig. Derfor kan det være en god idé at skære et passende stykke af til brug med det samme og fryse resten ned. Hvis du pakker den ind i folie, husholdningspapir eller smørrebrødspapir og derefter lægger den i en tætlukket frysepose, kan den holde meget længe på frost.

Er der ost i cheesecake?

Skal du lave cheesecake, skal du bruge flødeost, som du f.eks. kan fine fra mærkerne BUKO eller Philadelphia. Vælg den helt neutrale flødeost uden krydderurter eller andre smage, så får du med garanti en lækker cremet cheesecake.

Hvilken os bruges til fondue?

Som udgangspunkt kan de ostetyper fungere, men nogle er altså bare bedre til at smelte end andre. Køber du en meget hård ost, som parmesan eller pecorino, skal du huske at rive osten først, da den ellers vil være svær at få i rette konsistens til at dyppe i. Der findes særlig ost, der hedder ’fondue’ som er perfekt til formålet – deraf navnet. Ellers er andre oste f.eks. de cremede schweiziske udgaver også rigtig lækre til at smelte og nyde, med alt det dejlige tilbehør, der ellers følger med.

Hvilken ost brugs til nachos?

Typisk vil man vælge cheddarost i den revne udgave til nachos. Bland den evt. med revet mozzarella, hvis der skal lidt mere ost på. Og så ser den lyse og orange farve også ekstra lækre ud sammen. Find masser af revet ost i både små og større poser på tilbud her på siden.

Hvilken ost bruges til lasagne?

Det er helt op til din egen smag, hvilken type ost du vil bruge til din lasagne. Skal det være helt enkelt, er det typisk revet mozzarella eller anden gratineringsost, man pytter på toppen af lasagnen. Er man ikke så meget til ost, er det ikke nødvendigt at putte ost i lasagne.

Skal der ost i bechamelsauce?

Mange tror det, men det skal der faktisk ikke. En klassisk bechamelsauce er en simpel opbagt sauce, som udelukkende består af smør, mel, mælk, lidt salt og muskatnød. Bechamelsaucen er lækker i lasagnen, mellem lagene af pasta og kød- eller grøntsagssauce.

Hvad koster ost?
Da priserne på fødevarer stiger med raketfart, kan en god idé være at kigge efter varer med prisloft hos supermarkederne. Disse er varer, der holder prisen. Også her kan det lade sig gøre at finde den skønne spise, til rimelige priser. Afhængig af type og selvfølgelig mængde eller størrelse på stykket, kan du finde f.eks. flødeost fra priser fra 5,- når tilbuddene er allermest i bund.
Hvor kan jeg købe ost?
Find dem i køleskabe og -diske i alle supermarkeder. Hold øje med tilbuddene hver uge hos din lokale dagligvareforhandler.
Hvorfor spise ost?
Udover at smagen af en god ostemad om morgenen, selvfølgelig er skøn, og en dejlig måde at starte dagen på, er der mange gode egenskaber ved at spise ost. Det indeholder desuden gode kilder til protein, fedt og calcium.

Find andre gode tilbud

Support

Hvis du har udfordringer med MineTilbud.dk eller vores app, er du velkommen til at sende os en e-mail på:

kontakt@minetilbud.dk