Hvad er mælk?
Mælk er en næringsrig væske fra pattedyr. Den mest almindelige type mælk kommer fra koen, og det er denne type mælk, som er med til at skaffe os et dejlig, koldt og velsmagende glas mælk. Her på siden har vi samlet de bedste tilbud på mælk til dig, så du kan være sikker på at finde god og billig mælk!
Hvad koster mælk?
Prisen på mælk afhænger flere ting - fx hvilken producent, du køber mælk fra samt hvilken type af mælk, du køber.
Mælk er steget meget i pris i løbet af de seneste år, og derfor kan det virkelig godt betale sig, at gå efter de gode tilbud på mælk. Og heldigvis kan minetilbud hjælpe dig med at finde de bedste tilbud på mælk - se alle tilbud på mælk ovenfor, og find ud af, hvor mælk er billigst i nærheden af dig!
Hvilke typer af mælk findes der?
Der findes 5 gængse typer af mælk:
- Skummetmælk
- Minimælk
- Letmælk
- Sødmælk
- Laktosefri mælk
Ovenstående varianter findes også i økologiske udgaver, og der er faktisk ikke så stor forskel i prisen mellem økologisk og uøkologisk mælk længere. Den laktosefri mælk er velegnet til dem, som lider af mælkeallergi og altså er laktoseintolerante. Varianten er dyrere end laktoseholdig mælk, så hvis du ikke lider af laktoseallergi, kan du bare fortsætte med den almindelige mælk. Den laktosefri udgave er ikke sundere end den almindelige.
Hvilken mælk er bedst til risengrød?
Det mest populære valg af mælk til risengrøden er sødmælken. Det skyldes primært, at mælken er mere sød og tyk end de andre typer af mælk, og derfor giver en god smag til risengrøden.
Hvilken mælk er bedst til ekspressomaskinen?
Hvis du drømmer om den perfekte kop kaffe med den perfekte skummede mælk på toppen - ja, så kommer du altså ikke uden om sødmælken. Det er nem at piske og holder sig skummende i længere tid end de andre typer af mælk. Smagen er desuden sødere og konsistensen er mere cremet. Hvis du gerne vil holde fedtprocenten nede i din(e) daglige kop(per) kaffe(r), så kan du sagtens bruge de mindre fedtholdige typer af mælk.
Hvorfor er mælk sundt?
Mælk indeholder nogle vigtige næringsstoffer, og derfor er mælk rigtig sund for kroppen. Læs mere her!
Hvad indeholder mælk?
Størstedelen af indholdet i mælk er faktisk vand - og det er ikke så lidt! Der er nemlig op mod 90% vand i mælk. Herudover er der protein, kulhydrat og fedt i mælk. Det er selve procentdelen af fedt som variere, når du køber fra en skummetmælk sammenlignet med en sødmælk.
Hvad er mælk godt for?
Mælk indeholder nogle vigtige næringsstoffer som fx calcium, vitamin B12, vitamin B2, kalium, fosfor og jod. Disse næringsstoffer er gode men også nødvendige for vores krop. Calcium, også kendt som 'kalk', er en nødvendighed for vedligeholdelsen af vores knogler. Den rette mængde calcium sørger for normal knogleudvikling hos børn i voksealderen. Og som voksen har vi brug for en vis mængde calcium for at vores knogler vedligeholdes. Calcium har desuden også sin berettigelse for vedligeholdelse af vores tænder og hjælper endvidere med at størkne vores blod. Fosfor er også en aktiv medspiller ift. vedligeholdelsen af både knogler og tænder. På mikroniveau hjælper calcium også under celledeling. Hvis du er hyppig mælkedrikker og ostespiser, så får du faktisk dækket op mod 59% af dit calcium-indtag blot igennem ost og mælk. Når du drikker et stort glas mælk, har du faktisk allerede indtaget ca. 1/3 af den dagligt anbefalede mængde calcium.
B2 vitamin bidrager til at opretholde en normal hud, et normalt syn samt normale slimhinder. Også energistofskiftet og nervesystemet nyder godt at B2 vitaminet samt B12 vitaminet. De mindsker træthed.
Den rette mængde af kalium sikrer en normal funktion af nervesystem, muskler og et normalt blodtryk.
Joden i mælk bidrager til en normal kognitiv funktion, et normalt nervesystem, et normalt energistofskifte, normal hud samt normal produktion af skjoldbruskkirtelhormoner.
Mængden af protein i mælk hjælper med at vedligeholde muskelmasse - og samtidig har vores knogler også brug for protein.
Derfor er mælk altså godt for kroppen på flere forskellige måder - og alle mennesker burde drikke et godt glas mælk om dagen!
Hvilken mælk er sundest?
Hvis du går efter en mælk, hvor fedtprocenten ikke er så høj, men du stadigvæk gerne vil drage nytte af mælkens gode næringsstoffer - så skal du vælge enten skummetmælk eller minimælk.
Hvor mange kalorier er der i mælk?
Som tommelfingerregel er der:
- Ca. 68 kalorier i 200 ml (et glas) skummetmælk
- Ca. 82 kalorier i 200 ml (et glas) minimælk
- Ca. 92 kalorier i 200 ml (et glas) letmælk
- Ca. 126 kalorier i 200 ml (et glas) sødmælk
Hvor meget mælk skal jeg drikke om dagen?
Anbefalingen fra Fødevarestyrelsen lyder på en kvart til en halv liter mælkeprodukter om dagen. Anbefalingen kommer sig af de gode næringsstoffer, som er at finde i mælk. Hvis du derimod spiser yoghurt hver morgen, skal du huske, at dette også er et mælkeprodukt, og du derfor ikke behøver den samme mængde mælk ved siden af. Så kig på dit daglige indtag af mælkeprodukter for at vurdere, hvor meget mælk du bør drikke ved siden af.
Hvilken mælk skal børn drikke?
Det er vigtigt at nævne, at børn under 1 år ikke anbefales at drikke komælk. Det skyldes, at barnets tarmsystem ikke er færdigudviklet, og så at sige ikke er klar til andet end modermælk eller modermælkserstatning. Når barnet fylder 1 år, kan det begynde at få tilbudt letmælk - på den måde får barnet gavn af letmælkens energiindtag men uden for store mængder af fedt. Når barnet er fyldt 2 år, anbefales skummetmælk eller minimælk - ligesom det gør til voksne.
Hvordan laver man mælk?
Faktisk skal den rå komælk ikke igennem særlig komplekse processer før, at den havner i kølemontren i dagligvarebutikkerne. Mælken køles ned til 5 grader af landmanden selv. Når mælken er blevet afhentet af mælkeproducenten, skal den renses for urenheder - dette sker i en centrifuge. I selvsamme centrifuge opdeles mælken i to dele: En skummetmælksdel og en flødedel. Senere sammensættes de to dele igen i forskellige blandingsforhold alt efter om det er en skummetmælk, letmælk eller sødmælk, der skal produceres. Nu skal mælken homogeniseres - altså nedbryde og findele fedtkuglerne til mindre fedtkugler, som mælken opnår sin helt flydende og jævne form. Skummetmælk kan ikke homogeniseres da den ikke indeholder fedt.
Hvor meget mælk producerer en ko om dagen?
I gennemsnit producerer en ko hele 25 liter mælk om dagen!