Vi må ikke glemme Danmark, der også rummer et utal af fantastiske feriemål. Og faktisk er denne form for ferie ret så populær – faktisk den mest populære. En undersøgelse foretaget af Gallup viser, at hele 62% af danskerne holdte ferie hjemme i Danmark i 2017, hvorimod 50% holdte ferie i Europa (ekskl. Norden). Der er mange måder at holde ferie på i Danmark, hvortil camping og ophold i feriehuse er de mest populære. Er du klar til en ferie på hjemmebane?
Faglige aktiviteter
Ønsker du at videreudvikle nogle af dine faglige kompetencer? Eller drømmer du om lære noget helt nyt? Måske holder du af madlavning, men trænger til lidt inspiration eller nye metoder til at give din familie og venner en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige? Det kan også være, at du har haft fransk i skolen, men at din udtale af ”Je parle francais” er blevet lidt rusten? At deltage i faglige aktiviteter som madlavningskurser og sprogskoler giver dig ikke kun en større viden, men også et samvær og fællesskab med andre, som deler samme interesse som dig.
Koncerter, stand-up og teaterforestillinger
Trænger du til en festlig aften med god musik, comedy eller godt skuespil? De fleste af os har formentlig mærket den energiske stemning til en koncert eller grint så meget til et stand-up show, at vi har fået ondt i maven. Er det ved at være på tide med sådan en oplevelse igen? Sommetider kan man trænge til en underholdende aften i byen, men man er ikke helt klar over, hvilket show der skal skabe rammerne om den perfekte night out. Skal du blæses omkuld med klassiske ørehængere? Eller skal du gøres dig mundlam med grovkornet og grænseoverskridende humor? Du bestemmer!
Aktiviteter med bevægelse i centrum
Som barn og ung har de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt i sit liv gået til en holdsport. Det skaber et stærkt sammenhold, og man får både rørt sig, grint og hygget sig. I voksenlivets trummerum kan det være svært at finde samme tid til denne form for aktivitet – men dét at gå til holdsport, behøver slet ikke at være så tidskrævende og besværligt! Sving hofterne til lækre rytmer på et dansehold, skab indre balance i en travl hverdag med afstressende yoga eller få pulsen op og sved på panden med et puls og styrke træningshold.
Kreative aktiviteter
Hvis du hører til den gruppe af mennesker, som er velsignet med kreative evner, men som ikke rigtigt får dem brugt i hverdagen, skal du læse med her! Du er nemlig ikke alene. For hvor skal man i virkeligheden starte, når man står og hænger tøj op med den ene hånd og rører i kødgryderne med den anden? Hvis du tilmelder dig en kreativ aktivitet, er chancen for at du får brugt dine kreative evner væsentligt større. Måske elsker du musik, og drømmer om selv at kunne spille et instrument? Eller du besidder en smuk sangstemme, som blot venter på at blive udforsket og brugt? Det kan også være, at du er skarp til at tegne, men savner lidt nye teknikker? Mulighederne er mange!
Aktiviteter for børn
Er det snart ferietid, og skal den tilbringes hjemme? Det behøver ikke at være kedeligt, at holde ferie i Danmark! Heldigvis findes der rigtigt mange oplevelsestilbud til hele familien, så I sammen kan skabe nogle mindeværdige øjeblikke og nyde hinandens selskab uden for hjemmets rammer. I kan fx nyde en dag sammen på Bakken eller i Tivoli, hvor børnene kan få prøvet en masse forlystelser og lattermusklerne rigtigt kan blive brugt. Hvis vejret ikke indbyder til en dag i det fri, kan I også aflægge Den Blå Planet et visit, hvor I kan se både havskildpadder, hajer og blæksprutter!
Leder du efter aktiviteter for børn, som ikke nødvendigvis hører ferien til? Til småbørnsfamilierne findes der en bred vifte af aktiviteter, som stimulerer barnet og hjælper til at udvikle fx balance, rytme og motorik – som rytmik og gymnastik.