Hvad er det fede ved en sommerhustur?
Sommerhuse ligger typisk i naturskønne omgivelser, f.eks. på en lille dansk ø, ud til hav eller skov. Naturen får de fleste mennesker til at slappe af og børnene elsker det også! Omgivelserne indbyder til hyggelige gåture, havespil, picnic på stranden, besøg i små landsbyer med gårdbutikker, indkøb af nye kartofler og pluk-selv-jordbær ved vejsideboder og alt muligt andet.
Når man er i sommerhus, skal der spilles spil
Husk at tage en masse hyggelige familiespil med, som alle kan være en del af. Et kortspil som UNO er også altid godt eller Yatzy. Måske din familie eller venner er til quiz? Så kan du lægge dig ud som quizmaster for en aften, og lave en masse gode spørgsmål. Du kan evt. lave en musikquiz, med forskellige kategorier og runder. En kategori kunne f.eks. være at gætte en Disney sang ud fra introen af et nummer. Du kan også lave nynnerunden, hvor én fra holdet får høretelefoner på, og skal nynne en sang inden for en bestemt kategori, f.eks. 80’er, børnesange, dansk rap osv.