Tilbud på børnemøbler

Børnemøbler på tilbud

At indrette børneværelse kan være noget af en kunst. Skal børnemøblerne være i neutrale farver, lyserøde eller lyseblå? Eller skal det være et mix af farver? Der er mange overvejelser, når børnemøblerne skal indkøbes.

 

Selvom vi voksne elsker at indrette hjemmet med nye møbler, så er det intet ift. glæden fra børn når de får at vide at de skal have nye møbler. Og står I for en nylig opgradering eller udvidelse af børneværelset, så har vi samlet alle de gode tilbud her på siden. 

Køjesenge, pusleborde og andet godt

Træd ind i en verden hvor der bare er kommet lidt mere farve på drengen, og hvor selv de vildeste drømme er ført ud i livet. Når børneværelset skal indrettes er der nærmest ingen begrænsninger når det kommer til kreativiteten, og mulighederne er endeløse. Du kan nemt vælge en løsning med hvide møbler, en løsning med sarte og nedtonede farver, eller sprænge skalaen med en løsning med fuld skrald på farverne, formerne og udtrykket. Og det bedste er at ungerne er fløjtende ligeglade med om møblerne er købt det ene eller det andet sted - bare de er fede. Så dyk ned i junglen af køjesenge, pusleborde, skriveborde, kommoder og skabe, for her er der rigeligt at tage fat på. 

Møbler til den nyfødte

Når junior skal have sit første værelse, er der selvfølgelig en række møbler der skal være på plads. Et puslebord er f.eks. essentielt de første mange leveår, for at gøre bleskift, påklædning og meget andet markant nemmere og gnidningsfrit. Der skal selvfølgelig også være en seng der passer til den lille nye, som hverken må være for stor eller for lille, for selvom der er fart på væksten i de tidlige år, så er det også vigtigt med intimitet og hulefølelse de første år. Så drop alle planer om at købe en 140x200 seng, som du så kan håbe på at arvingen kan sove i resten af livet. 

Lidt kasser til væggene, måske et skab til lidt tøjopbevaring, og så nogle fine lamper/lys og plakater/billeder til væggene, og så begynder det så småt at ligne noget. 

Børnemøbler til børneværelset

Når de første leveår er passeret med bravur, så er det også ved at være på tide at kigge børneværelset igennem igen, for måske er tremmesengen blevet for restriktiv og lille, og tiden er kommet til den vilde køjeseng med hule under og en rutsjebane til at komme ud af fjerene med. Dynen er med garanti også blevet for klejn, og trænger til en opgradering til en juniordyne, eller måske endda en voksendyne. 

Der er næsten med garanti også kommet flere bøger til, mere legetøj, og måske er der også behov for at lave et lille område hvor barnet kan sidde og lave lektier, eller bare fordybe sig i kreative opgaver. Og så er det nok også blevet tid til at udvide skabet med tøj til noget større, og billederne på væggene skal måske udskiftes til et motiv fra en tegnefilm, MGP stjerner eller noget helt 3. 

Heldigvis skal der sjældent så meget til at give børneværelset et pift opad. Nye kasser til legetøjet, og nogle nye billeder på væggen kan gøre en gigantisk visuel ændring, og bliver det samtidig kombineret med at der bliver flyttet lidt rundt på møblerne, så er det næsten et helt nyt værelse allerede der. 

Når der skal nye børnemøbler til

Men nogle gange er det ikke nok med en hurtig makeover, og så skal der altså nyt til. Det er selvfølgelig en større opgave, og vil med stor sandsynlighed også koste mere, og derfor er det vigtigt at holde styr på hvor du kan få mest for pengene. Du behøver nemlig ikke handle brugt, bare for at få gode priser på børnemøbler. Her på siden kan du finde et stort udvalg af møbler til børneværelset med alt fra kommoder, kontorstole til børn, tremmesenge, pusleborde, opbevaringskasser til legetøj, reoler til bøger og meget mere, og endda til de bedste priser. Det er selvfølgelig altid en god idé at købe møbler i udsalgsperioderne som vores klassiske sommer- og vinterudsalg, men også de nyere udsalgsperioder som f.eks. Black Friday, mid-season sales og meget mere. 

Du finder børnemøbler til alle aldre i flere forskellige butikker. Det kan være ILVADaells BolighusBilkaMy HomeWallshop m.fl. Og hvis du mangler lidt ekstra inspiration til husstandens mindste, så har vi et kæmpe univers med de bedste tilbud på alt fra tøj til bleer.

Er børnemøbler dyre?
Det behøver de ikke at være. Børnemøbler kommer i alle prisklasser, og finder du dem på tilbud her på siden, så er der altid gode penge at spare.
Hvor kan man købe børnemøbler?
Langt de fleste møbelbutikker og møbelhuse har også et godt udvalg af møbler til børn.

Find andre gode tilbud

Support

Hvis du har udfordringer med MineTilbud.dk eller vores app, er du velkommen til at sende os en e-mail på:

kontakt@minetilbud.dk