Når vi fester nytårsaften, fejrer vi overgangen fra ét år til et andet – vi lægger det gamle år bag os, og tager et nyt i brug. Nytårsaften er dermed oprindeligt også den dag på året, hvor man gør sig en masse tanker om, hvad fremtiden bringer og hvad skæbnen mon har planlagt for det nye år. Nytårsdag, som i dag er d. 1. januar, var i den ældste romerske kalender faktisk d. 1. marts. I 153 f.Kr. blev Nytårsdag dog flyttet til d. 1. januar, og datoen blev opretholdt af Cæsar, da han indførte den julianske kalender i 45 f. Kr.
Hvorfor fyrværkeri til nytår?
Når klokken slår 00.00, skåler vi hinanden godt ind i det nye år, alt imens et lysbrag af en fest går i gang udenfor og omkring os. Det er nemlig en tradition i Danmark at fyre fyrværkeri af, når vi rammer midnat. Fyrværkeriet stammer fra Kina, hvor krudtet blev opfundet. I Kina troede man på en ond dæmon kaldet ”Nian”, som kun viste sig natten til det nye års begyndelse. Nian kunne ifølge denne overtro ikke lide ild, støj og farven rød, hvormed krudt var perfekt til at holde dæmonen væk. Denne forestilling er kendt over store dele af verden, og fyrværkeriet blev altså anset som en måde, at holde onde magter væk fra det nye år på. Det er også her, at tanken om nytårsforsættet stammer fra – man ønsker sig et godt nyt år og beder om, at gode ting skal komme. Det har siden 1900 været almindeligt at fyre fyrværkeri af til nytår. Tidligere var det kun jægere og soldater, som skød op i luften for at markere årsskiftet. Tilbage i denne tid var det faktisk også normalt at kaste med potter og lertøj på folks døre for at lave larm og skræmme de onde ånder væk.
Hvilke traditioner har vi til nytår?
Nytårsaften er som så mange andre højtider forbundet med en masse traditioner og ritualer. Af nytårstraditioner i Danmark kan der nævnes: Fyrværkeri, kransekage, champagne, Dronningens nytårstale, 90-års-fødselsdagen og det store og festlige fyrværkerishow på Rådhuspladsen kl. 00.00. Den første officielle nytårstale i Danmark skal findes helt tilbage i 1941, hvor Christian den 10. var den første danske konge, der ønskede godt nytår til befolkningen. Det foregik d. 1. januar over radioen. Senere i 1958 ønskede Frederik den 9. befolkningen et godt nytår over fjernsynet – og dette foregik d. 31. december, som vi også er vant til den dag i dag. Traditionen med Rådhusklokkerne startede natten til d. 1. januar år 1900, og har siden den dag været en fast tradition og et symbol på, at det nye år begynder.
Hvilket land holder nytår først?
På grund af tidsforskelle, er der stor forskel på, hvornår nytåret fejres rundt omkring i verden. På Samoa og Kiribati fejres nytåret allerede d. 31. december kl. 11.00 dansk tid. New Zealand fejrer nytår kl. 12.00 dansk tid. Der er også lande, som fejer nytår mange timer efter, at vi er hoppet ind i det nye år. Det gælder f.eks. Amerikansk Samoa, som først fejrer nytår d. 1. januar kl. 12:00 dansk tid. Også Hawaii fejrer nytår en del senere end os – det er nemlig d. 1. januar kl. 11:00 dansk tid.