Giv dine fælge en vask
Vinteren kan være hård ved bilen. Grus, salt, vand, og generelt snavs er noget, der slider på både lak og gør bilen beskidt. Det kan derfor være helt befriende at give bilen en ordentlig vask, når muligheden byder sig. Du kan her læse om, hvordan det kan gøres. Er du mere typen, der kører bilen i vaskehallen, så kan det være en fordel at rense dine fælge. Selvom vaskehallen er god til at få bilen ren, så kommer den ikke helt ud i krogene, og når du nu har købt nogle lækre alufælge, så må de gerne stå flotte og rene til sommeren. I butikker som thansen, Biltema, Harald Nyborg, Bilka og visse byggemarkeder, kan du købe de remedier du skal bruge for at få skinnende rene fælge, og det er faktisk ret simpelt selv at gøre.