En surdej giver brødet en anelse syrligere smag, men det hænger også meget sammen med hvor meget surdej du bruger, og hvor i modningsfasen surdejen er. Venter du med at bruge surdejen til den nærmest har toppet i sin hævning, så vil du få et brød der smager mere syrligt. Bruger du den lige når den er klar, så vil smagen være meget mildere.
Hvor meget surdej skal jeg bruge?
Det er et af de helt essentielle spørgsmål, når man bager med surdej, for hvor vi nogenlunde ved at 50 gram gær virkelig sætter gang i hævetiden, og 5 gram betyder lidt længere tid, så er det de færreste bageopskrifter, der indikerer hvor meget surdej du skal bruge i stedet for gær. En tommelfingerregel siger at 100 gram surdej, svarer til ca. 12-15 gram frisk gær, men det er ikke helt rigtigt, for det kommer også meget an på mængden af den dej, man skal lave. Hvis den totale mængde dej i alt er på 200 gram, og surdejen er 100 gram, så er 50% af dejen pludselig hævemiddel, og derfor vil det ikke længere svare til 12-15 gram frisk gær. Derfor er det en god idé at regne med bagerprocenter, som bliver forklaret herunder. 20% surdej giver en hævetid på ca. 5-7 timer afhængig af temperaturen, og vælger du at lade den hæve i køleskabet, så kan hævetiden øges til 12-18 timer.
Bageprocenter:
Skal man nemt tilpasse opskrifter i mængde, så kan man arbejde i bageprocenter. Så i stedet for at arbejde med gram, så arbejder man pludselig med procenter, men det behøver ikke at være den store matematikeksamen. Mel er altid 100%, og ud fra det beregner man mængden af de øvrige ingredienser. En basis brødopskrift kan på den måde se således ud:
Mel – 100%
Vand – 70%
Surdej – 20%
Salt – 2%
Hvis vi så antager at opskriften kræver 1000 gram mel, så skal der være 700 gram vand, 200 gram surdej, og 20 gram salt. På den måde kan man nemt regne opskrifter over. For at finde ud af hvor meget surdej du skal bruge, så det passer til din hævetid, så kan du prøve at lave en dej, hvor du putter forskellige mængder surdej i – f.eks. 5%, 10% og 20%, og så holde øje med, hvor hurtigt de hæver og notere tiden. På den måde kan du lave dit eget skema over hævetid, og husk, jo længere hævetid, jo mere smag.
Bonusinfo:
Surdej er langt fra en ny opfindelse. Faktisk går historien helt tilbage til oldtidens Ægypten, og var det primære hævemiddel et godt stykke op i 1900-tallet. Men med introduktionen af gær, blev surdejen overflødig for mange, for gær var mere stabilt og krævede langt mindre end surdejen. Dog begyndte hippierne i 60’erne og 70’erne at bage med surdej igen, og specielt i San Francisco, der op igennem 1970’erne var domineret af hippier, vandt surdejen indpas igen. I nyere tid er det blevet utrolig populært igen at bage med surdej.
Men hvad er en surdej egentlig? Jo, en surdej er en blanding af mel og vand der får lov til at fermentere/gære af forskellige årsager. Nogle laver den med bær eller yoghurt, da der naturligt er bakterier, der kan få melet til at gære. Den vi skal lave her, er lidt mere simpel, og kræver egentlig blot 2 typer mel, og vand. Herfra kommer der en række vildgær og bakterier til melet der gør at det hele hæver.
Surdejen kan leve for evigt
En surdej er en levende organisme, og det betyder også, at du kan holde liv i den så længe du fodrer den. Du behøver dog ikke fodre den flere gange om dagen eller dagligt. I de perioder hvor du ikke bager ofte, kan du nøjes med at fodre den en til to gange om ugen. Når du så skal til at bage, så kan du fodre den oftere, så surdejen bliver mere stabil i sin måde at være på, og samtidig bliver den mildere i smagen.
Surdeje kan holde sig for evigt, og der er historier om surdeje der er gået i generationer, så når du har en aktiv surdej, kan du sagtens dele den ud til venner og familie, så de ikke skal starte den op fra bunden af.