Huen skal fejres
Sommeren er for alvor trådt igang når det vrimler med studenterhue klædte unge mennesker i gader og stræder. Huen markerer den sidste eksamen, og er samtidig første del af studenterfesten. Traditionen med studenterhuen går helt tilbage til 1856, hvor huen faktisk var sort. Det var først i 1880'erne at huen fik sin karakteristiske hvide farve vi kender fra i dag, og båndet kan have mange forskellige farver alt afhængig af hvilken uddannelse man har færdiggjort. Hvis du vil vide hvad farven på studenterhuen betyder kan du læse mere om det her.
Der er mange traditioner der følger huen, bl.a. at det betyder ulykke at tage huen på før man har bestået sin sidste eksamen. Det er også kutyme at skrive ens afsluttende karakter på indersiden af huen, ligesom ens klassekammerater og venner også skriver hilsener. Og får du et bid på skyggen af dine bedste venner, så betyder det held.