Tilbud på trådløse høretelefoner

Trådløse høretelefoner på tilbud

Slut med snoede ledninger, løse forbindelser og bøvlet med at hænge fast. De trådløse hovedtelefoner bliver hurtigt helt uundværlige på farten og vi har derfor gjort det nemt for dig at finde hvad du søger. Ugens bedste tilbud findes nemlig lige her på siden.

Tilbud på trådløse høretelefoner

Vi har vores devices med os over alt. Om det er iPhones, smartphones, tablets eller bærbare computere, så har vi dem sjældent længere væk end vi kan nå dem på få sekunder. Vi hører musik, lydbøger, ser film, spiller spil og meget mere mens vi bevæger os rundt i gademiljøet eller bliver transporteret rundt i busser eller tog. Og hvis du bare tænker en anelse på dine medmennesker, der måske ikke synes det er det fedeste at du sidder og ser Venner i stillekupéen, så sørger du for at få lyden igennem et par lækre hovedtelefoner, og gerne et par der er trådløse. 

Udvalget er kæmpe, og der findes efterhånden så mange varianter med forskellige features, at det hurtigt kan blive en jungle at navigere rundt i for at finde de trådløse hovedtelefoner, eller bluetooth høretelefoner, som er de perfekte for dig. Derfor vil vi gerne hjælpe dig lidt på vej med en lille guide her, og så sørger vi endda også for at samle de aktuelle tilbud der er lige nu. 


Noget af det første du skal tage stilling til er hvordan de skal sidde på dit hoved, og her vil du blive mødt med tre forskellige termer:

 

  • In-ear
  • On-ear
  • Over-ear

I øret eller på øret

In-ear er de klassiske høretelefoner du kender, hvor selve højtalerdelen sidder inde i øret. Det kan f.eks. være et par Airpods eller lignende. De har en række fordele. Ofte er de ikke særligt dyre i indkøb, de skærmer godt af for omgivelserne, de fylder ikke meget og er dermed også nemme at have med på farten. Ulempen kan selvfølgelig være at de nemt bliver væk, fordi de ikke rigtig fylder noget, og nemt kan falde ud af ørerne. Dog findes der også varianter hvor der er en slags bøjle på så der bliver holdt lidt bedre styr på de flyvske høretelefoner. 

On-ear er videreudviklingen af 80'ernes klassiske høretelefoner med bøjle. Her sidder højtaleren ude på øret, og har ikke yderligere afskærmning. Det giver mulighed for at lukke mere ekstern lyd ind, hvilket kan være en fordel hvis du ofte bevæger dig steder med meget trafik, og stadig gerne vil have et øre på trafikken. Det kan også være en fordel hvis du f.eks. sidder og gamer derhjemme, men samtidig skal holde øje med dørklokken. 

Over-ear er den fulde udgave, har også en bøjle, og derudover omkranser de ørene nærmest som et par ørevarmere. Det betyder at du helt automatisk får ekstra afskærmning fra omverdenen, og hvis du samtidig vælger et par der har noise cancelling, så er du dækket rigtig godt ind når du ikke vil forstyrres, eller bare vil have endnu mere ro på flyrejsen eller busturen. De kan også være geniale i åbne kontorlandskaber hvor det kan være nødvendigt at isolere sig lidt mere. 

Hvad der er den rette løsning for dig kommer meget an på dine ønsker og behov, og ikke mindst økonomien. Har du ikke behov for noise-cancelling, så er det ikke værd at betale det ekstra. 

Slip for ledningen

Med trådløse hovedtelefoner kan du helt droppe den til tider irriterende ledning der forstyrrer dig i dine bevægelser. Langt de fleste finder forbindelse via bluetooth, så du kan bevæge hovedet frit, og endda bevæge dig nogle meter væk fra det device du afspiller på. Det er en klar fordel kontra at have en ledning i, som man så glemmer alt om, og river sin computer eller telefon på gulvet når man rejser sig med hovedtelefonerne på. De trådløse udgaver er efterhånden også blevet så dominerende på markedet, at priserne er kommet godt ned. Så det er ikke længere kun forbeholdt de velhavende at have et par gode trådløse hovedtelefoner. 

Hvis du bruger dine høretelefoner til at snakke i telefon eller deltage i Teams eller Skype møder, så kan du også nyde godt af de indbyggede mikrofoner som opfanger din tale helt sublimt. Det kan også være en klar fordel at mikrofonen sidder i hovedtelefonerne i stedet for på ledningen, så den ikke pludselig er på indersiden af din jakke, eller forsvinder væk fra din mund i vinden eller lignende. 

Trådløse hovedtelefoner til sport

Er du typen der fræser skoven tynd på din mountainbike, eller løber i ring om søerne, så kan det godt betale sig at købe et par trådløse hovedtelefoner der lavet til den aktive livsstil. De kan være lavet sådan at se sidder mere solidt fast på dine ører, kan tåle vand og sved, og generelt lidt hårdere håndtering. Det kan f.eks. være Beats Powerbeats Pro, Bose Sport Earbuds eller JBL Reflect Mini som har indbygget reflekser så du kan blive set når mørket falder på. 

Trådløse hovedtelefoner i alle prisklasser

Efterhånden kan du købe et par trådløse hørebøffer fra et par hundrede kroner og op. Det er klart at jo mere teknologi der skal være i dem, jo dyrere bliver de også. Samtidig vil du også opleve et løft i lydkvaliteten ved at vælge et par der er dyrere. Specielt hvis det er nogle du ofte kommer til at bruge. 

Du finder altid et stort udvalg af bluetooth hovedtelefoner i elektronikbutikkerne som Elgiganten, POWER, Expert, Proshop o.lign. men det er også muligt at finde gode tilbud i Bilka, føtex og Kvickly. Specielt når det kommer til Apple Airpods Pro. Og venter du til udsalgsperioderne, eller Black Friday, så kan der ofte være rigtig gode tilbud at finde. Her på siden samler vi altid de aktuelle tilbud, så du hurtigt kan danne dig et overblik.

Hvilke trådløse høretelefoner er bedst?
Det kommer helt an på hvilke præferencer du har og hvad du skal bruge dem til. Holder du dig til de store mærker som f.eks. B&O, Bose, Jabra, JBL, Sony, Apple m.fl. så får du generelt altid et godt og solidt produkt.
Hvordan fungerer trådløse hovedtelefoner?
Langt de fleste trådløse hovedtelefoner fungerer i dag via Bluetooth. Det betyder at dit device, hvad end det er din telefon, tablet eller computer kan sende et trådløst signal til dine høretelefoner, og på den måde sende lyden gennem luften uden ledning.
Hvor kan man købe høretelefoner?
Efterhånden kan de nærmest købes alle steder. Hvis du vil have et stort og bredt udvalg, så skal du et smut i en elektronikforretning som f.eks. Expert, POWER, Proshop eller Elgiganten. Her har de flere forskellige modeller, så du også har mulighed for at se forskellene på de enkelte modeller.

Find andre gode tilbud

Support

Hvis du har udfordringer med MineTilbud.dk eller vores app, er du velkommen til at sende os en e-mail på:

kontakt@minetilbud.dk