Bluetooth er trådløs
Skal der lyd på værelset, i stuen, i haven, til festen, eller bare når du er ude med vennerne i en park, så er det svært at komme udenom en bluetooth højtaler. Den bærbare højtaler gør det nemt at transportere den rundt, og lydniveauet har de senere år været så godt at de helt kan gå ind og erstatte traditionelle anlæg. Her på siden finder du de bedste tilbud på bluetooth højtalere fra mærker som JBL, Marshall, B&O, BOSE, og i mange forskellige størrelser og priskategorier.
En af de største fordele ved en højtaler med bluetooth er selvfølgelig at de benytter sig af trådløs teknologi. Dermed er skal der ingen ledninger til når du skal sætte dit yndlingsnummer på, og samtidig har langt de fleste højtalere indbygget batteri med en lang batteritid, således at du får en 100% trådløs højtaler. Hvor de første BT højtalere var af noget svingende kvalitet, ikke mindst når det galt lydkvaliteten, så er moderne højtalere fra JBL, Bang & Olufsen, BOSE m.fl. så gode i lyden at de faktisk kan erstatte de traditionelle anlæg man tidligere havde.
Mini højtaler eller solid bas?
Det faktum at der ikke er ledninger til højtalerne betyder selvfølgelig også at den er nem at transportere rundt. Ligeledes kommer de i en lang række størrelser og farver, så du kan finde en bluetooth højtaler der passer til netop dit behov. Fra små mini højtalere, til større enheder der har en bedre basdefinition. For her er det også vigtigt at huske på at det er svært at hive meget bas og volume ud af en mini højtaler, så overvej også hvilket behov du har til din højtaler. Skal den teknisk set bare være noget der erstatter den gamle transistor radio i værkstedet, så kan du snildt vælge en lidt mindre model som så også er tilsvarende billigere. Men skal den erstatte dit nuværende anlæg, eller har du et behov for at tage den med ud i parker, og andre steder hvor der lige pludselig er langt mere plads, så bør du nok overveje at købe en lidt større model, da den oftest vil have en markant bedre lyd, og bedre lydniveau.
Hvad er en aktiv højtaler og hvad er en passiv højtaler?
I grove træk er forskellen på en aktiv og passiv højtaler at den passive højtaler er afhængig af en ekstern forstærker, hvor det i den aktive er indbygget i selve højtalerne. Langt de fleste bluetooth højtalere er aktive, da du ikke behøver en forstærker til at drive dem, men kan nøjes med at koble din smartphone eller tablet til, og så spiller det i bogstaveligste forstand.
Hvilken bluetooth højtaler er bedst?
Der findes et hav af tests online, der definerer hvilke højtalere der er bedst. Men husk også at bruge din egen situation som udgangspunkt, for hvad der er bedst i test er ikke nødvendigvis bedst for dig. Nogle mennesker foretrækker små højtalere, andre store, nogle går meget op i lyden, andre går meget op i batteritiden, og sådan kan man fortsætte i det uendelige. Så læs testene med et gran selv, og tag selv ud i butikkerne og dan dig dit eget indtryk af højtalerens lyd, batteritid og meget mere. Så som med alting, så gælder det om at finde det produkt der passer dig bedst.
Hvordan virker en bluetooth højtaler?
En bluetooth højtaler fungerer egentlig ret simpelt ved at du sender et lydsignal fra din telefon, tablet eller anden bluetooth enhed, over til højtaleren som så afspiller lyden. Langt de fleste telefoner, tablets, computere og andre devices har i dag bluetooth indbygget, så det er nemt at få din yndlingsmusik fra Spotify, eller den digitale radio fra DR direkte over på højtaleren. Som oftest skal man lige parre de to enheder, og det gøres ved at man trykker på en knap på højtaleren der sender et signal ud til samtlige bluetooth enheder der er i nærheden. Så kan du fra den enhed gå ind og vælge højtaleren, og så er det ellers bare at læne sig tilbage og nyde lyden.
Hvor finder jeg det bedste tilbud på en bluetooth højtaler?
Det bedste tilbud finder du altid på minetilbud.dk eller i vores app. Ofte er disse højtalere på tilbud eller ligefrem udsalg, så hold øje med siden her, eller opret en tilbudsagent så du altid får notifikationer når produktet kommer på tilbud, udsalg eller bare har en skarp pris.