Tilbud på gamer skærm

Gamer skærm på tilbud 

Når du har købt en dyr gamer computer, så skal den selvfølgelig også have en ordentlig skærm, der får det fulde potentiale ud af computerens ydeevne. Her på siden kan du finde de bedste tilbud på gamer skærme i alle størrelser, kvaliteter og til alle priser. 

 

Gamer skærme i alle størrelser

De bedste skærme giver dig knivskarp kvalitet og hurtig respons, og kan være forskellen på din succes i spillet. Og lad det være sagt med det samme - det er meget nemt at købe sig fattig i gaming udstyr, og bare fordi noget er dyrt er det ikke nødvendigvis det rette valg for dig og dit behov. Det vigtigste er trods alt at finde den skærm der passer til de spil du spiller, så du får det optimale ud af din investering. Og faktisk er din skærm en af de bedre investeringer, for den holder i mange år. Størrelsen på skærmen afhænger igen af mange forskellige faktorer, og også hvad du er vant til. For nogle kan skærmen næsten ikke blive for stor, mens en stor skærm for andre hurtigt bliver uoverskuelig og giver en dårlig oplevelse. Helt overordnet set anbefales det ikke at gå under 19" for her bliver det hele for kompakt. Så vælg en skærm mellem 22 og 27 tommer, hvor du får det bedste kompromis, og hvor det ikke fylder uhæmmet meget på dit skrivebord. 

Gamer skærme med 120, 144 og 240 Hz

Nu bliver det for alvor teknisk, for det er nok de færreste der reelt set ved hvad der gemmer sig bag betegnelsen Hz eller Hertz. Den helt simple forklaring er at det er en indikation på hvor ofte din skærm opdaterer pr. sekund. En normal computerskærm vil oftest være på 60 Hz, hvilket betyder at den opdaterer 60 gange i sekundet. Det lyder af utrolig meget, men faktisk er den slags skærm hovedsageligt beregnet til hverdagsting som Excel, Facebook o.lign. der ikke stiller særligt store krav til grafikken. 

For at være godt med på gamer skærmen skal du op og have fat i skærme der ligger på 120 eller 144 Hz som vil være gode til langt det meste. Skal du have den vildeste oplevelse, kan du også vælge at hoppe op gamer skærm på 240 Hz hvor din skærm så opdaterer 240 gange i sekundet. Igen er det vigtigt at forholde sig til hvilke spil du primært vil spille, for det kan være at så højt et Hertz tal slet ikke er nødvendigt. 

Buet eller flad? 

For nogle er en buet skærm super lækkert, og det oser også bare af luksus når man har noget der skiller sig ud fra mængden som man ville gøre med en kurvet eller buet skærm. Dog er der nogle punkter man skal holde sig for øje inden man går ud og køber en kurvet skærm. For det første skal du op og ramme minimum 30" for at få det optimale ud af en buet gamer skærm, og som vi har vendt tidligere, så kan den størrelses skærm hurtigt gøre at man mister overblikket. Samtidig skal man sidde indenfor en meter af skærmen for at få fornemmelsen af at den er buet. Gør du til gengæld det, så vil du have en langt bedre fornemmelse af at være involveret i spillet. 

En flad skærm vil også være en anelse billigere, og i langt de fleste tilfælde også have en bedre performance til prisen. 

Udvalget af gamer udstyr stiger

Der er ingen tvivl om at gaming er kommet for at blive, og det betyder heldigvis også at der er større konkurrence på markedet, hvilket i sidste ende betyder lavere priser, større udvalg, og bedre tilgængelighed. Fra tid til anden vil det være muligt at finde gode gamer skærme på tilbud hos de større dagligvarebutikker som Bilka, føtex og Kvickly, og selvfølgelig i elektronikbutikkerne som Expert, POWER, Elgiganten o.lign. Og kan du vente til de vilde udsalgsperioder som f.eks. Cyber Monday eller Black Friday, så er der ofte rigtig store penge at spare når du skal finde din nye gamer skærm. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken gamer skærm er den bedste? 
Der findes et hav af tests på nettet som er værd at nærstudere inden du køber din nye skærm, ikke mindst fordi der hele tiden kommer nye produkter på markedet der kan noget tidligere ikke har kunnet. 
Skal jeg vælge en buet skærm til gaming? 
Igen er det en smagssag. Afhængig af de spil de du spiller kan det give fin mening at vælge en buet skærm, så det føles som om du er inde i spillet end ved en flad skærm. Dog kan det også være skønne spildte kroner hvis du ikke spiller de rette spil. 
Hvilken gaming skærm skal jeg vælge? 
Det er meget individuelt, og det er reelt set kun dig selv der kan svare på det spørgsmål. En god tommelfingerregel er dog at gå efter en skærm på 120 Hz eller 144 Hz, og i en størrelse mellem 22" og 27". På den måde er du ret godt dækket ind ift. langt de fleste spil. 

Find andre gode tilbud

Support

Hvis du har udfordringer med MineTilbud.dk eller vores app, er du velkommen til at sende os en e-mail på:

kontakt@minetilbud.dk