Computer på tilbud
Computeren er i dag næsten allemandseje - og det er der god grund til, for der er efterhånden mange ting, som er ret besværlige, hvis ikke man har en computer! En computer kan bruges til mange forskellige formål både fagligt og underholdningsmæssigt. Når du skal købe computer, er der mange ting at tage højde for - få mere viden og find gode tilbud her på siden!
Hvilken computer skal jeg vælge?
Der er mange overvejelser, som du skal gøre dig, før du går ud, og køber din nye digitale følgesvend. Vi hjælper dig med nogle af de mest vigtige overvejelser, som du bør gøre dig!
Stationær eller bærbar?
Det første du skal tage stilling til er, hvorvidt din nye computer skal være en, som du kan tage med dig. Det er rigtig smart, hvis du fx skal bruge den til skole-, studie- eller arbejdsbrug. Her skal du finde en bærbar computer. Kært barn har mange navne, og det har den bærbar computer også. Fx kender du garanteret vendingen 'laptop', og måske har du også høre om en Notebook? En laptop er i virkeligheden bare det samme, som en bærbar computer. En Notebook derimod er den mest simple form for bærbar, som du kan finde. Den skal udelukkende bruges til små arbejdsopgaver, som tekstskrivning eller søgninger på nettet, og kan derfor være ganske velegnet til skole- eller studiebrug. Prisen for en Notebook er også lavere, end hvis du skal ud og anskaffe dig en rigtig bærbar computer.
Når du skal købe en bærbar computer, er der mange ting at tage stilling til. Skal det være en lille og let bærbar, som nemt passer i skoletasken, og ikke vejer så meget blandt alle de tunge bøger? Eller skal det være en solid bærbar med høj ydeevne og en stor skærm, så du kan udnytte bærbarens fulde potentiale? Det kan også være smart at tjekke batterilevetiden på din nye bærbar computer - og der er stor forskel på, hvor længe de forskellige modeller kan holde strøm! Hvis du skal bruge den bærbar i skolen eller på studiet, hvor man ofte skifter klasselokale, kan det være ret generende, at være afhængig af strømkabeltilslutningen evigt og altid - prøv at gå efter en computer med lang batterilevetid, så du er mere fri ift., hvor har dine lektioner.
Skal din bærbar computer bruges til mere end blot almindelig skole- og studiebrug, kan det være en god idé at gå efter en model med høje specifikationer hele vejen rundt:
- Stor processor og høj ydeevne
- Mange RAM og stor kapacitet
- Høj opløsning og stor skærm
- Godt grafikkort
Det kan fx være smart at anskaffe sig en bærbar computer med høje allround specifikationer, hvis du skal bruge den til tunge programmer som billed- og videoredigering eller gaming. Hvis det er tilfældet, bør du også overveje, om en bærbar computer overhovedet er det rigtige valg. Det skyldes, at den stationære computer som hovedregel kan trække tungere programmer og spil - der er mere plads til alle de gode ting i kabinettet på en stationær computer.
Den stationære computer er en god og solid computer, og hvis den har de rigtige specifikationer, er der faktisk næsten ingen grænser for, hvad du kan, med sådan en type computer. Den er ofte hyldet blandt gamere, hvor kravet til en solid ydeevne er stor, så man kan få den mest glidende og levende spiloplevelse.
Det rigtig smarte ved en stationær computer er, at du kan udskifte delene i den løbende, hvis dine behov ændrer sig. Du kan så og sige tune den, så den kan leve op til nutidens spilgrafik - som med årene kun bliver bedre og bedre. Med en stationær computer behøver du heller aldring at bekymre dig om, hvorvidt den pludselig løber tør for strøm - den er nemlig altid tilsluttet en strømkilde, så du ikke pludselig bliver afbrudt i dit arbejde eller spil.
Den stationære computer er oftest mere prisbillig, hvis du sammenligner den med en bærbar computer, som kan det samme. Så hvis du ikke har krav til, at skulle kunne tage computeren med dig - så er den stationære helt klart et godt bud!
Hvad med ydeevnen?
En computers ydeevner afhænger af mange ting, men de vigtigste elementer under ydeevnen er:
- Processor/CPU
- RAM
- Harddisk
Processoren er selve kernen i computeren - det er så at sige 'maskinrummet' eller 'motoren' bag. Det er dennes specifikationer der afgør, hvor hurtig computeren er og hvor mange forskellige programmer den kan køre sideløbende. Nogle af de mest almindelige typer af processorer er:
- Intel Core processor
- Intel Xeon processor
- AMD Ryzen processor
Når du skal finde ud, hvor god processoren i en computer er, kan du faktisk som tommelfingerregel gå efter talangivelsen i processorens navn. Fx findes Intel Core i disse 4 udgaver:
Jo højere tallet er, dets nye er generationen af processor - og jo højere er ydeevnen. Generelt kan man sige, at hvis du skal bruge computeren til almindeligt hverdagsbrug, behøver du ikke en i9 processor - til gengæld bør du gå efter en ny generation af processor, hvis din computer skal kunne trække store grafiske spil eller programmer.
Hvad med harddisken?
Harddisken er computeren 'langtidshukommelse'. Det er her, hvor alle dine filer lagres. Harddisken findes i to forskellige udgaver: SSD (Solid State Drive) og HDD (Hard Disk Drive).
HDD er den almindelige harddisk, og er opbygget med en magnetisk coating, som lagrer alle dine data. Denne type af harddisk er let modtagelig overfor stød og slag, og det er en kæmpe ulempe, da du i værste fald kan risikere, at miste al din data, hvis den beskadiges.
SSD harddisken er det nyere skud på stammen, hvor data lagres på flash hukommelseskort. Den er mere modstandsdygtig end HDD, og den medvirker også til en hurtigere opstart og bedre brugeroplevelse af din computer.
Og hvad med grafikkortet?
Alt det du ser, når du tænder for din computer, sørger grafikkortet for. Det er med til at visualisere den data, som processoren udsender, på en billedlig måde. Også her er der tale om to forskellige hovedgrupper: Det integrerede grafikkort og det dedikerede grafikkort.
Det integrerede grafikkort er det mest almindelige i dag. Det er indbygget i selve processoren, er er det foretrukne valg, hvis du blot skal bruge din computer til tekstbehandling, søgning på internettet eller streaming.
Er der derimod tale om en gaming computer, skal du bruge et dedikeret grafikkort. Det har sin egen hukommelse indbygget, og den deler altså ikke RAM med processoren. Det giver en bedre ydeevne. Derudover har det indbygget kølesystem og strømstyring, og sørger derfor for en god stabilitet under krævende spil og programmer. Denne type af grafikkort er selvsagt dyrere end det integrerede, men er også næsten en nødvendighed, hvis du skal køre tunge programmer.
Hvad er de mest populære computere?
Hvis du bruger computer i skolen eller på arbejdet, vil du nok også have lagt mærke til, at det minimalistisk æbleikon præger mange af computernes bagskærm - det er selvfølgelig den populære 'Macbook', som vi hentyder til. Den har mange fordele, og er en højt elsket computer blandt mange! Også Asus, Lenovo, HP og Acer er meget almindelige computermærker. De fås i et væld af forskellige modeller og priser - læs ovenstående guide før du beslutter dig for, hvilken computer du skal have.
Hvor kan jeg købe min computer?
De meget populære steder at købe computer er selvfølgelig hos Elgiganten og POWER. Her finder du et stort udvalg, og der er med garanti et par varianter, som matcher dine behov. Derudover er der altid tilbud på computere, og du kan derfor hurtigt spare penge. Det samme gør sig gældende hos Bilka og Wupti, hvor der også findes et stort udvalg af både bærbar og stationære computere. Hos Expert og Punkt1 kan du også købe din nye computer, og også her vil du med garanti kunne finde gode tilbud!
Et mere og mere populært sted at købe sin computer, er hos Blue City, som forhandler brugt elektronik. Her kan du finde computere, som er mere eller mindre brugte, og derfor også til meget lavere priser, end hvis du skulle ud og anskaffe dig en helt ny. Du får den samme garanti, som hvis du køber nyt - og du hjælper miljøet.
Find de bedste tilbud på computere her hos minetilbud!