Julefrokost

Julefrokosten er et socialt fænomen. Den årlige julefrokost i virksomheden er chefens mulighed for at få de ansatte til at trække på smilebåndet, og kollegerne har en gylden chance for at få talt om alle de uformelle og småhemmelige ting hen over snapsen. På den måde er julefrokosten en ventil fra hverdagen, og hvor stemningen er lidt mere afslappet. I familier, der er spredt rundt omkring i hele Danmark, har festen mere karakter af tradition. Her er frokosten det årlige familiemøde, hvor hele den pukkelryggede kommer fra nær og fjern for at samles om spisebordet.  

Når gæsterne er budt velkommen og er sat til bords, er det først og fremmest maden, der tæller. Her er det nærmest selvskrevet, at der af varme retter skal være flæskesteg, frikadeller og leverpostej på bordet. Men der er også det kolde bord, hvor det især er sild, der er vigtig. Og så er der selvfølgelig snapsen, den danske brændevin. Der findes mange forskellige typer af snaps, og selvom der er delte meninger om smagen, er alle enige om, at den er limen, der får det hele til at hænge sammen.

Når maden er spist, og der skal slås mave, plejer julefrokosten, særligt på arbejdspladsen og mellem vennerne, at glide over i en decideret fest. Her er det drukspil, dansegulv og byture, der ligger i naturlig forlængelse. Og så er det bare at krydse fingre for, at der ikke opstår nogen sorte huller i hukommelsen i løbet af aftenen, hvis man er til de våde varer.

Det er de færreste danskere, der ikke på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv prøver at blive inviteret med til en julefrokost. En julefrokost er en uformel anledning til at samle op på året der gik, og samtidig ønske hinanden god jul.

Julefrokosten som tradition har rødder langt tilbage i historien. Faktisk helt tilbage til efterkrigstiden i 1940’erne, hvor den 24. december endnu ikke var en helligdag. Her gik de ansatte, når de fik fri fra arbejde, ind til chefen og fik et lille glas og et ønske om glædelig jul med sig på vejen hjem til familien. Siden da har fænomenet udviklet sig til at dreje sig om at spise dansk julemad i større selskaber, og det er ikke længere noget, der kun hænger sammen med arbejdspladsen: Vi holder familiejulefrokoster, og også blandt nære venner er det en tradition at mødes og gå i byen. Desuden er julefrokosten heller ikke længere kun noget, der bliver holdt i december måned alene. I mange tilfælde er man også nødt til at tage november og januar måned i brug, for at det kan passe ind i alles travle kalendere. 

Et element der går igen til mange julefrokoster, er pakkelegen. Her kommer konkurrence-genet frem hos de fleste, og der bliver stjålet pakker på kryds og tværs over julefrokostbordet. Pakkelegen er en god mulighed for at få scoret sig et par ekstra gaver i juletiden. Men da julefrokoster ofte samler mangfoldige grupper af mennesker, er det vigtigt, at pakkelegens gaver rummer noget til enhver. Hvis man så ikke lige vinder den pakke, som man allerhelst ville vinde, kan det være, at man kan bytte sig til den. 

Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med dette års julefrokoster!