Gør-det-selv med jem & fix

Ferietiden er over os, og mens langt de fleste tager ud i sommerlandet og slapper af, så er der stadig en masse af os der bruger ferietiden på en række projekter i hjemmet eller måske endda i sommerhuset. For det skal trods alt også vedligeholdes fra tid til anden, og er det tørvejr mens du har ferie, så kan det være en god anledning til fx at give træværket en kærlig hånd med en klat maling eller træbeskyttelse eller måske bygge din drømme-træterrasse.

jem & fix har lavet en række videoguides til nogle af de projekter, du kan gå igang med her i sommerferien, og vi har udvalgt et par stykker her på siden. 

Vind 2000,- til jem & fix i vores facebook konkurrence

Byg en træterrasse

Træterrassen er blevet ekstrem populær henover de seneste par år, og med god grund, for det er altså lækkert at træde ud på de bløde brædder som samtidig pynter i langt de fleste danske hjem. Det første du skal igang med er at bygge en god ramme, og det er bestemt ikke et sted du skal skøjte hurtigt henover. For rammen er hele fundamentet for at din terrasse bliver god, og ikke mindst i vater. Måden du opbygger hele rammen på afhænger også af hvor meget ventilation der kan komme under terrassen, og ikke mindst hvilken type træ du ender med at bruge. 


Video: Opsætning af fundament til træterrasse

Når rammen er på plads, så skal du begynde at lægge og montere terrassebrædderne på rammen, og her skal du også lige holde tungen lige i munden. Specielt med det første bræt er det vigtigt at det ligger helt lige, da de efterfølgende brædder dermed også har nemmere ved at blive lige. Det giver klart det bedste resultat. Brug nogle skruer der er egnet til udendørs brug. Arbejder du med hårdt træ, skal du undersænke med et bor, før du sætter skruerne i. 


Video: Sådan lægger og monterer du dine terrassebrædder

Pas på dit træværk

Det er super trist at stå og male med træbeskyttelse når det regner, og derfor er det en oplagt mulighed henover sommeren, hvor vejret holder tørt. En af de vigtigste ting når du skal træbeskytte er at måle fugten i træværket, da fugtniveauet skal ligge under 15%. Du kan købe en fugtmåler i langt de fleste byggemarkeder, og den kan købes for et par hundrede kroner. Fugtmåleren kan også bruges til at måle fugtniveauet i brænde, hvis du har en brændeovn eller et bålfad. 

Fordelen ved at ordne træværket om sommeren er at temperaturen er højere, som er med til at gøre tørretiden kortere, og vælger du en periode hvor der ikke er regn i sigte, så får træbeskyttelsen virkelig lov til at arbejde sig ind. 


Video: Tips og tricks til hvordan du giver dit træværk ekstra beskyttelse

Lav dit eget bed i haven

Hvis du er typen der gerne vil have et bed i haven, så kan det være en rigtig fin idé at få det afgrænset, så der ikke pludselig kommer græsstrå og andet ind i dit bed og modsat. Der er mange muligheder for afgrænsning, men blandt de mest populære er stål eller sten. Det er også med til at gøre dine bede endnu mere overskuelige, og holder orden og giver ro. 


Video: Bedafgrænsning i stål eller sten omkring blomsterbedet 

Find mere hos jem & fix

Du finder i øvrigt langt flere spændende videoer om gør-det-selv arbejde i hjemmet og haven på jem & fix's hjemmeside, herunder også instruktioner i hvilke typer elarbejde du gerne må lave, og hvilke du ikke må, for når det gælder el er der en lang række regler der skal overholdes for at det både er sikkert og lovligt. Du finder hele oversigten over videoerne her.

Vind 2000,- til jem & fix i vores facebook konkurrence

Læs også ugens jem & fix avis