In-ear, on-ear eller over-ear håndfri headsets
Når du skal igang med at vælge hvad der passer bedst til dig, er et af de første spørgsmål du bliver mødt med om det skal være in-ear, on-ear eller over-ear. Selvom det kan virke forvirrende, er betegnelserne faktisk ret ligetil. In-ear er hovedtelefoner der sidder inde i øret som f.eks. AirPods eller Earbuds. Over-ear høretelefonerne dækker hele dit øre, og øret er derfor inde i selve skålen. Der er som oftest en blød skumpude der omkranser hele øret, og er med til at skærme en masse støj ude. Og er du til noise cancelling, så er det her også et oplagt valg. On-ear sidder nærmest udenpå øret, og har ikke samme omkransende effekt. Du kan stadig godt få noise cancelling til on-bear headsets hvis dette er et must for dig.
AirPods og Earbuds
Tilbage i 2016 lancerede Apple de populære AirPods, som er en trådløs Bluetooth in-ear høretelefon. Væk var ledningen, og straks dannede det skole for hvordan trådløse høretelefoner til især telefoner også kunne laves. Du har stadig mikrofon i headsettet, det er bare indbygget, så man ikke kan se det, hvilket er med til at give dem et stilet design. Faktisk har mikrofonen et filter der fjerner baggrundsstøj, så lyden bliver langt bedre end man kender den fra kablede alternativer, samt et accelerometer og optiske censorer der kan opfange taps til at pause musik, eller registrere at musikken skal stoppe når man tager dem ud af ørerne.
Apple er dog ikke de eneste der har lavet smarte Bluetooth in-ear høretelefoner. Betegnelsen Earbuds er hurtig blevet populær, og dækker i virkeligheden over alle slags in-ear høretelefoner der er trådløse. Du kan finde dem fra fabrikanter som f.eks. Jabra, OnePlus, Xiaomi, Huawei (Freebuds), Samsung m.fl. og forhandles bl.a. i POWER og Elgiganten.
Tal lovligt i telefon under bilkørsel
Du ved det allerede godt, men det er altså ikke lovligt at tale i håndholdt telefon mens du kører bil i Danmark, men du må meget gerne koble din telefon til et headset, og snakke løs kilometer efter kilometer. Nyere biler har som oftest indbygget bluetooth så du kan parre din smartphone direkte til bilen, men hvis du drøner rundt i en lidt ældre model, er det trådløse headset nærmest uundværligt. Det giver dig fuld mulighed for at holde hænderne på rattet, selv når du taler i telefon, og kommer på den måde ikke på kant med lovens lange arm.
Hvad koster et håndfrit headset?
Heldigvis kommer de i mange forskellige prisklasser, så der er noget for alle. Priserne starter fra et par hundrede kroner, og arbejder sig derefter opad. Funktionaliteten er for mange af dem den samme, altså muligheden for at have hænderne fri, mens man taler i telefon, hører musik etc, men ekstra features, lækkerier og andet er noget du får når du kommer højere op i prislejerne. De dyreste har bl.a. ANC, accelerometre, bedre lyd gengivelse og meget mere.
Hvad betyder ANC?
ANC står for Active Noise Control eller Cancelling, og er en funktion du kan finde i mange håndfrie headsets. Kort fortalt, så er det en funktion i høretelefonerne der lukker støjen ude. Det kan især være en super idé at vælge dette til hvis du ofte sidder et sted hvor der er støj, eller du har behov for at afskærme dig fra dine omgivelser når du skal fokusere.