Radio og stereoanlæg på tilbud

Radio og stereoanlæg på tilbud

Selvom The Buggles sang "Video killed the radio star", så har historien vist sig, at det ikke var tilfældet. Radiomediet er i dag stærkt, ikke mindst takket være internet radio og DAB. Find gode tilbud på radioer og anlæg her på siden. 

Transistorradioen er yt

Hvis du stadig er typen der står med en skrattende transistorradio, så er tiden måske kommet til at træde ind i det 21. århundrede og de digitale løsninger. Modellen hvor antennen er knækket, erstattet med en gaffel, og som mister det perfekte signal hver gang du kommer til at skubbe bare en anelse til bordet eller hylden. DAB radioen har taget teknologien til øverste hylde, og giver dig knivskarp lyd uden skratten som man kender det fra de gamle stereoanlæg og radioer. Det er endda også blevet nemmere at finde de mange kanaler, fordi det hele foregår digitalt nu. DAB radioerne er især blevet populære i retro designs der får tankerne tilbage til 50'erne og 60'erne. 

Det er ofte nemt at finde billige DAB radioer rundt omkring i butikkerne, og hos minetilbud har vi samlet nogle af de bedste tilbud lige nu. 

Hvad står DAB for?

DAB står også for Digital Audio Broadcasting, og gør helt op med de traditionelle radiobølger. Resultatet er øget brugbarhed for brugeren. Og der kan være god fornuft i at skifte det gamle anlæg ud med FM og AM, for udfasningen af FM radioen er begyndt, og er i fuld gang.  

Med DAB radioen har du også mulighed for at få flere informationer med på signalet, som f.eks. hvad programmet du hører lige nu hedder, hvad nummeret hedder o.lign. 

Stereoanlæg og minianlæg

Det helt klassiske konfirmationsønske tilbage i 90'erne var stereoanlægget eller et minianlæg, og der var nærmest ikke den radio/tv forretning der ikke havde et stort udvalg af netop den slags. Selvom måden vi lytter til musik på har ændret sig fra cd til streaming, så har stereoanlægget og minianlægget stadig en plads hos mange. Du kan stadig få anlæg der har både DAB+ funktion, CD afspiller, bluetooth og meget mere, hvis det er det du ønsker og har behov for, uden at det fylder for meget. 

Faktisk har minianlæggene virkelig taget et skridt opad de senere år med integrerede skærme og ikke mindst fremragende lyd trods det lille aftryk. Og så kan du med mange af dem stadig styre det meste fra din telefon.

Clockradio og alarm-clock

For mange er clockradioen stadig en uundværlig del af morgenrutinen - den trofaste hjælper der sørger for at du vågner på det rette klokkeslet om morgenen. I dag er den skrattende frekvens dog ofte udskiftet af et krystalklart DAB+ signal, der forhåbentlig er med til at gøre vækningen lidt mere behagelig, og knap så panikagtig. Hos minetilbud finder du alle de aktuelle tilbud på clockradioer, så du aldrig går glip af en god handel. 

Og selvom det for mange kan virke uddateret at bruge en clockradio i stedet for ens mobiltelefon, så kan det være en rigtig god idé at efterlade mobilen i stuen eller køkkenet, og ikke tage den med ind i soveværelset. For på den måde bliver du ikke vækket hvis der pludselig er nogle der ringer, eller sender dig en besked, samtidig med at du ikke bliver eksponeret for det blå lys fra skærmen. 

Ghettoblasterens fætter - Boomboxen

Boomboxen er en slags nyfortolkning af den klassiske ghettoblaster - et bærbart anlæg som i visse tilfælde både har kassettebånd, cd og radio i sig, men som i de senere år mere er slået over på DAB+ radio og ikke mindst bluetooth til at koble telefonen til med. I dag kan det være svært at finde noget der kan afspille gamle kassettebånd, men med en boombox er det bestemt muligt, så nostalgiske indspilninger kan nydes igen. 

Boomboxen er oplagt hvis du skal have lyden med dig på en skovtur, eller til en havefest, hvor en almindelig bluetooth højtaler kommer til kort. Der er nemlig ofte bedre og større højtalere i, som kan være med til at spille højere og mere gennemtrængende. 

De nyeste Boomboxes kan både afspille via Bluetooth, SD-kort og USB.

Radio og stereoanlæg

Hvad end du er på udkig efter en Boombox, en clockradio, eller måske en DAB+ radio eller et stereoanlæg, så finder du altid de bedste priser på minetilbud. Som oftest kan du finde god tilbud på DAB radioer i elektronikbutikker som POWER og Elgiganten, men også i dagligvarebutikker som føtex, Bilka og Kvickly. Så gå på opdagelse her på siden, og find de mange gode tilbud på lige præcis det du leder efter. 

Support

Hvis du har udfordringer med MineTilbud.dk eller vores app, er du velkommen til at sende os en e-mail på:

kontakt@minetilbud.dk