Vilkår – minetilbud.dk og MineTilbud app


Version: 1.5

Senest opdateret: 2. april 2025


Brug af minetilbud.dk og MineTilbud appen er underlagt disse vilkår ("Vilkår"), uanset om du er registreret eller uregistreret bruger af Tjenesterne. Ved at anvende Tjenesterne og/eller ved specifik accept som registreret bruger, accepterer du disse Vilkår. Hvis du som uregistreret bruger ikke ønsker at acceptere Vilkårene, bedes du straks forlade Hjemmesiden og slette Appen.

  1. Indledning
    1. 1.1. www.minetilbud.dk ("Hjemmesiden") og MineTilbud appen ("Appen") giver dig mulighed for at se tilbudsaviser online og oprette en tilbudsagent (tilsammen "Tjenesterne").
    2. 1.2. Vilkårene udgør en del af aftalegrundlaget med Dayli A/S om brug af Tjenesterne sammen med de separat indhentede samtykker og tilhørende privatlivspolitik.

  2. Kontaktoplysninger
    1. 2.1. Tjenesterne drives af Dayli A/S ("MineTilbud"), som har følgende kontaktoplysninger:

      Adresse: C/O North Media A/S, Gladsaxe Møllevej 28, 2860 Søborg
      CVR. nr.: 45209091
      E-mail: kontakt@minetilbud.dk

    2. 2.2. Du kan altid henvende dig til MineTilbud, hvis du har spørgsmål til disse Vilkår eller brug af Tjenesterne generelt.

  3. Tjenesterne
    1. 3.1. Bruger uden registreret brugerprofil på Hjemmesiden og i Appen
      1. 3.1.1. Er du uregistreret bruger af Tjenesterne, kan du via Hjemmesiden og Appen søge inspiration og se varer samt søge på kampagner, tilbud og tilbudsaviser.
      2. 3.1.2. I Appen kan du oprette favoritter, oprette lister mv., få tilbud og nyheder via push-beskeder. Tilbuddene kan være tilpasset ud fra dine præferencer og digitale adfærd.
      3. 3.1.3. Det er en forudsætning for uregistreret brug af Appen, at du afgiver samtykke efter markedsføringsloven, databeskyttelsesforordningen og cookiebekendtgørelsen. Disse samtykker indhentes separat.
    2. 3.2. Bruger med registreret brugerprofil på Hjemmesiden og i Appen
      1. 3.2.1. Som registreret bruger kan du oprette tilbudsagenter, favoritter og lister på Tjenesterne. Brugernavn og login er det samme til Hjemmesiden og Appen.
      2. 3.2.2. Det er en forudsætning for registreret brug af Hjemmesiden og Appen, at du afgiver samtykke efter markedsføringsloven, databeskyttelsesforordningen og cookiebekendtgørelsen. Disse samtykker indhentes separat

  4. Fortrydelsesret og mangelsregler
    1. 4.1. Fortrydelsesretten finder ikke anvendelse på levering af digitalt indhold uden betaling. Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse.

  5. Digitalisering og sikkerhed
    1. 5.1. Der er ingen særlige it-mæssige forudsætninger for at tilgå og bruge Tjenesterne, som er kompatible med gængs it-udstyr, herunder pc, laptops og smart devices, som er opdateret med de til enhver tid gældende seneste versioner af styresystemer og browsere.
    2. 5.2. Tjenesterne er geo-blokeret, IP-blokeret og netværksblokerede, fx til AS-numre, hvilket kan begrænse adgangen fra såvel danske som udenlandske lokationer.

  6. Brugeradfærd
    1. 6.1. Du indvilliger i ikke at bruge Tjenesterne til nogen ulovlige formål, eller forstyrre, afbryde eller på nogen måde skade Tjenesterne eller de øvrige brugere.
    2. 6.2. Du skal opbevare dit brugernavn og password på en sådan måde, at disse forbliver hemmelige for tredjemand. Du har ikke ret til at overlade brugernavn og password til tredjemand eller på anden måde give tredjemand adgang til at udnytte disse. Kontakt os straks, hvis du har mistanke om misbrug.
    3. 6.3. Ændres dine oplysninger, skal du snarest muligt opdatere din brugerprofil, som du altid kan spærre ved at kontakte os som angivet øverst i disse Vilkår.

  7. Immaterielle rettigheder
    1. 7.1. MineTilbud eller vores licensgiver og annoncørerne er indehavere af al design og indhold på Tjenesterne, bl.a. tekst, grafik, billeder, software, kilde- og objektkode, logoer og alle tilknyttede immaterielle rettigheder, herunder ophavs-, patent-, design-, database- og varemærkerettigheder.
    2. 7.2. MineTilbud giver dig en ikke-overdragelig, ikke-eksklusiv ret til privat visning af Tjenesternes indhold i overensstemmelse med disse Vilkår.

  8. Vilkårsændringer og ændring i tjenesterne
    1. 8.1. Gældende Vilkår vil fremgå af Hjemmesiden og Appen.
    2. 8.2. MineTilbud kan til enhver tid ændre disse Vilkår, bl.a. som følge af lovgivningen eller funktionaliteten af Tjenesterne.
    3. 8.3. Væsentlige ændringer af Vilkårene vil blive gennemført ved meddelelse til din e-mailadresse eller i Appen med et rimeligt varsel, hvor du vil blive bedt om at acceptere ændringerne.
    4. 8.4. Uvæsentlige ændringer og ændringer til din fordel, vil MineTilbud gennemføre uden varsel ved information på Hjemmesiden og i Appen. Du har altid mulighed for at opsige i overensstemmelse med pkt. 9.1.
    5. 8.5. MineTilbud kan til enhver tid og uden forudgående varsel eller information gennemføre ændringer i funktionaliteten af Tjenesterne, bl.a. for at forbedre brugeroplevelsen, eller fordi funktionalitet fjernes eller tilføjes. MineTilbud er ikke forpligtet til at give dig meddelelse om gennemførelse af sådanne ændringer.

  9. Opsigelse og overdragelse
    1. 9.1. Du kan når som helst opsige brug af Tjenesterne. Du framelder dig Tjenesterne ved at logge ind som bruger og slette brugerprofilen.
    2. 9.2. MineTilbud kan uden din accept med 1 måneds varsel opsige Vilkårene og nedlægge din brugerprofil. Dette kan desuden ske uden varsel ved væsentlige misligholdelse af disse Vilkår fra din side.
    3. 9.3. MineTilbud kan til enhver tid helt eller delvist overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til disse Vilkår til tredjemand, herunder til et selskab inden for North Media Koncernen, uden din accept. Dette gælder også overdragelse af personoplysninger i den forbindelse.

  10. Ansvarsbegrænsning
    1. 10.1. Tjenesterne indeholder markedsføring for annoncører og kan indeholde links til annoncørers hjemmesider. MineTilbud sælger ikke selv varer eller tjenesteydelser. Ansvaret for denne markedsføring og hjemmesider påhviler de respektive annoncører og evt. andre tredjeparter. Ønsker du at klage over dem, bedes du kontakte annoncørerne direkte.
    2. 10.2. MineTilbud påtager sig intet ansvar for rigtigheden eller indholdet i markedsføring, som annoncørerne viser, herunder trykfejl. MineTilbud er ligeledes uden ansvar for udsolgte varer eller tjenesteydelser hos annoncørerne
    3. 10.3. MineTilbud tager forbehold for tastefejl ved oprettelsen af markedsføring på Tjenesterne.
    4. 10.4. Tjenesterne stilles til rådighed "som de er og forefindes", og MineTilbud garanterer ikke for Tjenesternes tilgængelighed og funktionalitet.
    5. 10.5. I videst muligt omfang fraskriver MineTilbud sig ethvert ansvar for uretmæssig indtrængen på og brug af Tjenesterne, herunder servere og transmissionsnetværk, og ansvar for skade forårsaget af (i) uretmæssig indtrængen eller adgang til data (eller forsøg herpå), (ii) virus, malware, ransomware eller anden skadelige kode og (iii) andre skadelige handlinger forårsaget af tredjeparter.
    6. 10.6. I videst muligt omfang påtager MineTilbud sig intet ansvar og hæfter ikke for nogen form for skader eller tab, herunder men ikke begrænset til, direkte tab og indirekte tab, som følge af, at Tjenesterne, herunder funktionalitet og data, indeholder fejl eller er ufuldstændige, uanset at MineTilbud måtte have gjort sig bekendt med risikoen for sådanne skader eller tab fra dig.
    7. 10.7. I videst muligt omfang fraskriver MineTilbud sig ansvaret for ethvert tab, herunder men ikke begrænset til erstatning for driftstab, produktansvar, tabt fortjeneste, driftsafbrydelser, indirekte tab eller andet økonomisk tab. Det gælder også i den situation, hvor MineTilbud måtte have handlet groft uagtsomt i det omfang, at MineTilbud kan fraskrive sig dette ansvar efter gældende ret.

  11. Lovvalg og værneting
    1. 11.1. Disse Vilkår er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret med undtagelse af lovvalgsregler, der måtte føre til anvendelse af et andet lands lov.
    2. 11.2. Hver Part kan søge tvister løst ved de almindelige danske domstole.

  12. Klage
    1. 12.1. Ønsker du at klage over Tjenesterne, kan du kontakte MineTilbud via vores kontaktoplysninger, som beskrevet øverst i disse Vilkår.
    2. 12.2. Klage over MineTilbud som reklamedistributør kan indgives til Forbrugerombudsmanden, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark.
    3. 12.3. Klage kan også indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet, Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark. Du kan klage via www.forbrug.dk.
    4. 12.4. Endvidere kan EU-Kommissionens online klageportal anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse..