Mortensaften

Det er ikke kun til jul, det er tilladt at mæske sig i lækker and og spandevis af sovs. Mortensaften er ligeledes en tradition med god mad og hygge med familien, men HVORFOR fejrer vi Mortensaften? Først giver vi dig de gode tilbud på alt du skal bruge, og så får du historien.

Loader

    Det er altid en god idé at planlægge sine indkøb hjemmefra. Så ved du lige præcis hvilke butikker, du skal jagte efter gode tilbud på alt til Mortensaften.

    Mortensaften – historien om et møde med Gud og en gemmeleg med gæs

    På denne side kan du læse mere om, hvad Mortensaften betyder, og hvorfor vi fejrer den. Morten hed nemlig slet ikke Morten, men Martin. Og vidste du, at det var en gemmeleg med gæs på et kloster, der er forklaringen på, hvad der er på menuen hvert år 10. november?

    Udover at få historien om Morten – eller Martin - kan du få ideer til, hvordan din Mortensaften kan komme til at se ud derhjemme, når der skal and eller gås på bordet.

    Hvorfor fejrer vi Mortensaften?

    Historien om Mortensaften trækker tråde langt tilbage i historien. Og manden, der har lagt navn til aftenen – Morten – har faktisk også levet engang. Han hed godt nok Martin og blev født i Ungarn, der dengang var en del af Romerriget, og så var han kendt som én, der ønskede at hjælpe de fattige. Den mest berømte myte om Martin – eller Morten – stammer fra engang, hvor han som soldat mødte en fattig tigger i en fransk by. Martin var selv fattig, men forbarmede sig over tiggeren. Han tog sit sværd og delte sin kappe i to. Den anden halvdel gav han til tiggeren. Samme nat drømte Martin, at han mødte Jesus, og at tiggeren, han havde hjulpet om dagen, i virkeligheden var Guds søn.

    Den oplevelse fik Martin til at smide sværdet som soldat og blive munk i Frankrig i stedet. Indbyggerne i den by, han bosatte sig i; Tours, var meget glade for Martin. De var så glade for ham, at de ville belønne ham ved at gøre ham til biskop – men det havde Martin ikke lyst til. Og her kommer vi ind på forklaringen på, hvorfor vi spiser and eller gås Mortensaften: For Martin gemte sig fra menigheden sammen med klostrets gæs. Men gæssene ville ikke tie stille og skræppede op, og på den måde blev Martins gemmested afsløret. Munken blev så vred, at han efter den dag fik alle huse i landsbyen til fremover at slagte en gås på den dag, han blev afsløret. Og derfor spiser man traditionelt and eller gås til Mortensaften, også i Danmark, d. 10. november hvert år. Nogle hundrede år senere blev Martin – eller Morten – ophøjet til helgen af kirken.

    Mortensaften-måltidet – gås eller and er obligatorisk

    Det traditionelle Mortensaften-måltid er derfor også, ganske naturligt, en gåsesteg eller en andesteg. Selve aftenen lægger op til mortensdag næste dag; 11. november, på samme måde som man også spiser varme hveder aftenen før Store Bededag. I Danmark er Mortensaften en af de mindre højtider; måske fordi det ikke er en officiel helligdag på samme måde som juleaften eller Kristi Himmelfartsdag.

    Ikke desto mindre er det en tilbagevendende tradition, som hvert år fører til, at der bliver serveret and eller gås ved de danske middagsborde 10. november om aftenen. Her på siden kan du finde gode tilbud på alt det, der skal til for at få et godt måltid mad til Mortensaften. Måske skal gåsestegen have selskab af en sovs, måske nogle lækre kartofler, eller hvad med en god salat? Find inspiration til din Mortensaften her på siden, og velbekomme!