Gør bilen forårsklar med en bilvask i indkørslen

Efter vinteren er bilen som oftest blevet godt beskidt, og kan virkelig trænge til en god vask. Selv hvis du kører bilen i vaskehal, så bliver den ikke helt ren, og derfor kan det være en god idé at vaske bilen selv. Det behøver ikke tage hele dagen, og du får en skinnende ren bil når du er færdig.

Aviser med tilbehør til din bil

Loader

Inden du går i gang, så kan det være fristende at vaske din bil mens solen skinner, men det er faktisk en rigtig dårlig idé. Dels fordi bilen tørrer for hurtigt, og dels fordi vi har kalk i vandet i Danmark, og det efterlader små hvide kalkpletter når de tørrer ind. Så faktisk er det ideelle vejr at vaske bil i overskyet eller regnvejr. Regnvand har nemlig den fordel, at der ikke er kalk i, så du kan slippe for at tørre bilen af. Nå, men nok snak, nu skal vi vaske bil.

Sådan vasker du din bil

  1. Skyl bilen over med din haveslange, så det værste skidt ryger af. Du kan også med fordel bruge en højtryksrenser, bare sørg for at du ikke bruger det mundstykke, der har det hårdeste tryk, for så laver du ridser i lakken. En god test er at holde din hånd ind foran strålen. Gør det ikke ondt på hånden, gør det ikke ondt på bilen.   

  2. Giv fælgene en god vask med fælgrens og en fælgbørste, så du får løsnet det værste bremsestøv og skidt fra vejen. Skyl herefter fælgene rene.

  3. Mens bilen stadig er våd, kan du blande lidt autoshampoo i en spand, og sørge for at det skummer godt op. Ift. autoshampoo kan man som oftest vælge mellem med og uden voks. Det er op til dig selv hvad du vælger, men vokser du ikke din bil regelmæssigt selv, så kan det give lidt ekstra beskyttelse af lakken at vælge den med voks.

  4. Brug nu din vaskehånd eller svamp til at sæbe bilen godt ind. Du skal ikke trykke hårdt, men lade det glider henover lakken, så skal produktet nok være med til at løsne skidt og snavs. Start oppefra ved taget, og bevæg dig roligt nedad. Der er langt mere skidt jo længere du kommer ned, og skidt laver ridser. Så hvis man starter oppe, vil shampooen og vandet løbe nedad, og være med til at løsne det skidt der sidder længere nede, og du slipper for at ridse lakken de andre steder.

  5. Sørg for med jævne mellemrum at skylle din svamp eller vaskehånd i spanden, så det værste skidt ryger af.

  6. Når hele bilen er blevet vasket, kan du skylle af med vandslangen, og tørre bilen med enten almindelige håndklæder eller mikrofiber håndklæder, der kan suge mere. Er det i mellemtiden begyndt at regne, kan du undlade at tørre bilen af. Regnvandet skyller vandet af, og sørger for at der ikke kommer kalkpletter på bilen.

Held og lykke med bilvasken

Se hvordan du skifter hjul og vasker dine fælge 

Læs blogindlægget her

Lær hvordan du fjerner flisepest derhjemme

Læs blogindlægget her