5 opskrifter
på hjemmelavet dressing

Hvis du gerne vil i gang med at lave dine egne dressinger eller mangler inspiration, så er du kommet det rigtige sted. Dressing er bare godt, specielt når den er hjemmelavet. Dressing giver krydderi til dine retter og noget godt at dyppe i. Kød uden sovs kan godt blive lidt tørt, så prøv den sunde(re) variant, hvor du erstatter sovsen med en god dressing. Det er også mere sommerligt end varm og fed sovs.

Ingredienser til purløgsdressing

  • 2 dl creme fraiche
  • 1 potte purløg
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. sukker
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. peber

Fremgangsmåde

Fyld en skål med creme fraiche og bland citronsaft, sukker, salt og peber i. Rør godt rundt og smag til med evt. ekstra salt og peber. Når grunddressingen har den ønskede smag, klipper du purløg direkte i skålen. Jeg foretrækker helt korte stykker. 

Ingredienser til chili-honning dressing

  • 3 spsk. olie
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. flydende honning
  • 1 spsk. fint chilipulver eller finthakket frisk chili
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Hvis du har mod på frisk chili, så start med at hak den i fine små stykker, selvfølgelig ikke en kæmpe chili. Pas på du ikke rør dig selv i ansigtet med chilifingre, det gør altså ondt...
Fyld herefter olie i en skål og tilsæt de resterende ingredienser. Rør godt rundt og smag til med sødt, salt eller stærkt. 

Ingredienser til bearnaisedressing

  • 4 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. creme fraiche
  • 2 tsk. bearnaise essens
  • 2 spsk. estragon, tørret eller friskt
  • 1 tsk. dijonsennep
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Fyld creme fraiche i en lille skål og bland de øvrige ingredienser i. Rør godt rundt og smag til med salt og peber. Dressingen har godt at at stå lidt på køl, så estragonen kan afgive sin gode smag. 

Ingredienser til olie-eddike dressing

  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. eddike
  • salt og peber
  • Evt. ekstra krydderier som chili eller hvidløg.

Fremgangsmåde

Dette er basisopskriften til en klassisk olie-eddike dressing. Du kan bruge forskellige slags eddiker, fx balsamicoeddike eller frugteddiker. Opløs først salt og peber i eddiken og bland herefter olien i. Rør godt rundt og servér. 

Ingredienser til Thousand Island dressing

  • 2 spsk. ketchup
  • 2 dl creme fraiche
  • 1 tsk. paprika
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 tsk. citronsaft
  • 2 spsk. mayonnaise
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Bland alle ingredienser i en lille skål. Sørg for at røre godt rundt, så de tørre ingredienser kommer rundt i hele dressingen. Smag til med salt og peber. Sæt gerne dressingen på køl, før den serveres. 

Find gode tilbud til grillen i tilbudsaviserne

Loader

    Sådan bager du den perfekte pizza

    Læs blogindlægget her

    Sådan bager du brød uden gær med surdej

    Læs blogindlægget her