Taastrup tester skræddersyede reklamepakker - 21.05.2013

Danske forbrugere vil gerne selv vælge de tilbudsaviser, de ønsker og har behov for. Nu kan 16.000 husstande i Taastrup, som nogle af de første i Danmark, skræddersy den reklamepakke, de modtager i postkassen hver uge.

Danske forbrugere vil gerne modtage tilbudsaviser, hvis de selv kan skræddersy deres reklamepakke. Derfor introducerer FK Distribution nu NejTak+, en ny service, der giver danskerne mulighed for selv at bestemme over, hvilke tilbudsaviser der lander i deres postkasse. 



”Indtil nu har valget stået mellem at modtage alle tilbudsaviser – eller ingen. Sådan fungerer nej tak ordningen. Men vi ved fra vores analyser, at 5 ud af 10 danske husstande efterspørger muligheden for at kunne modtage netop de tilbudsaviser, de har behov for. Den mulighed får de nu med vores nye service NejTak+,” siger Mads Dahl Andersen, adm. direktør i FK Distribution.



Nu kan borgerne i Taastrup vælge selv

Den 21. maj lancerer FK Distribution NejTak+ blandt knap 140.000 danske husholdninger fordelt over hele landet heriblandt hos 16.000 husholdninger i Taastrup. 



minetilbud.dk kan borgerne i Taastrup, som nogle af de første i Danmark, tilmelde sig NejTak+, og nemt og enkelt vælge de tilbudsaviser de ønsker at modtage i postkassen. Husstandene får herefter udelukkende leveret den skræddersyede reklamepakke, de selv har sammensat.  



”Vi giver de danske forbrugere mulighed for at bestemme over deres egen postkasse. Det er godt for forbrugerne, der kan sikre sig præcis de tilbud, de har brug for, men også for detailhandlen, der fremover kun får omdelt deres tilbudsavis til husstande, der aktivt efterspørger den og derfor også læser den. På den måde får detailhandlen en endnu mere effektiv markedsføringskanal”, fastslår Mads Dahl Andersen. 



Efter planen bliver NejTak+ tilgængelig for samtlige husstande i Taastrup kommune fra september i år, men alle borgere i hele kommunen har allerede nu mulighed for at gå ind på minetilbud.dk og skrive sig på venteliste til NejTak+.



Fakta: 



  • FK distribution har udviklet en avanceret teknologisk løsning, der gør, at de som de første i Verden kan pakke og distribuere personlige reklamepakker, som den enkelte husstand selv har sammensat.
  • NejTak+ lanceres i følgende 14 postnumre den 21. maj: 2630 Taastrup, 2600 Glostrup, 2730 Herlev, 1800-1999 Frederiksberg, 5270 Odense N., 5471 Søndersø, 6715 Esbjerg N., 6740 Bramming, 7080 Børkop, 7120 Vejle Øst, 7190 Billund, 7500 Holstebro, 8260 Viby J og 8270 Højbjerg.
  • En ny analyse foretaget hos Gallup blandt mere end 2.000 respondenter viser, at 51 pct. af alle danske husholdninger er positive overfor at vælge NejTak+.
  • Samme analyse viser, at hele 40 pct. af de husstande, der har tilmeldt sig nej tak ordningen, helt sikkert eller sandsynligvis vil tilmelde sig NejTak+.
  • FK Distribution omdeler hver uge trykte reklamer og gratisaviser til alle danske husstande, der gerne vil modtage reklamer. Det svarer til1,9 mio. postkasser. 


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Mads Dahl Andersen, administrerende direktør, FK Distribution, tlf. 20 42 09 85.

JavaScript er ikke aktiveret/understøttet i din browser, for at anvende denne side er det nødvendigt at have JavaScript aktiveret.